Det kommer bl.a. til udtryk, da Forbrugerinformationen i 2000 etablerer Etikbasen. Det er en database, hvor besøgende kan undersøge et produkts kvalitet og de betingelser, hvorunder produktet er produceret.
I 2002 vedtages E-handelsloven, der fastslår, at virksomheder som tilbyder kommercielle tjenester på internettet er underlagt hjemlandskontrol. Det vil sige, at danske virksomheder er underlagt danske regler, mens eksempelvis engelske virksomheder er underlagt engelske regler.
I 2003 lægges Forbrugerstyrelsen og Forbrugerinformationen sammen igen.
Inden for forbrugerpolitikken kommer der øget fokus på forbrugerrådgivning og brugerinddragelse.
Regeringen udgiver i 2003 ”Ny forbrugerpolitik”, og i den forbindelse besluttes det, at forbrugervejledningen skal styrkes, og at der skal oprettes et center for EU-forbrugerinformation.
I handlingsplanen indgår desuden etableringen af en samlet forbrugerportal på internettet, og i 2004 går forbrug.dk i luften – en forbrugerportal, hvor alle offentlige myndigheder kan bidrage med information. Her kan borgerne få adgang til alt fra test af produkter og tjenesteydelser til forbrugernyheder, opslagsværker og klagevejledning. Forbrug.dk er den mest besøgte offentlige forbrugerportal i Skandinavien.
Fra 2003 udvides åbningstiderne i Forbrugerstyrelsens Hotline, så der også tilbydes aftenkonsultation om torsdagen.
I 2004 begynder man ligeledes at oprette de såkaldte ForbrugerINFOpunkter, som befinder sig på landets biblioteker. Her kan man få personlig og målrettet forbrugerinformation og – vejledning.
I 2005 åbner ForbrugerEuropa, der er en del af et europæisk netværk af forbrugercentre, der skal gøre det nemmere for forbrugerne at udnytte fordelene ved det indre marked. Her kan man få gode råd i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser på tværs af EU’s grænser.
I 2009 bliver informationen til forbrugerne yderligere styrket gennem implementeringen af en række web 2.0-løsninger, forbrug.dk-siden på Facebook og den næste generation af forbrug.dk går i luften.
Forbrugerstyrelsen ændrer i 2000’erne informationsstrategi ved at lægge større vægt på oplysning til brug i købssituationen frem for brugsvejledning. Da Fødevarestyrelsen allerede står for en stor del af informationen omkring kost og ernæring, beslutter man at overføre styrelsens ernæringsoplysning til Fødevarestyrelsen.
Fremover vil man i højere grad vejlede forbrugerne i, hvilke ting de skal være opmærksom på, og hvilke rettigheder de har i forbindelse med købet. I mindre grad rådgiver man om håndtering og benyttelse af produkterne. Derfor lægger man i 2005 testvirksomheden om, således at man foruden test af varer også foretager test af tjenesteydelser, som man ikke hidtil har dækket, fx flyttefirmaer og køreskoler. I forlængelse af dette lukkes laboratoriet i 2005.
Derudover etablerer man i 2000’erne markedsovervågningen. Det er en overordnet monitorering af de forskellige forbrugsmarkeder i Danmark lige fra elektronikmarkedet til markedet for e-handel. Markedsovervågningen består af pristjek, markedsanalyser og test af produkter og tjenesteydelser.