Historien kort fortalt
Forbrugerstyrelsen beskæftiger sig i dag med forbrugerforhold og forbrugerrettigheder. Men sådan har det ikke altid været. Oprindeligt havde organisationen et meget mere beskedent sigte, nemlig at informere de danske husmødre på områder som hygiejne, ernæring og produktkvalitet. Det var i 1935, hvor Statens Husholdningsråd blev oprettet. Her foretog man egne laboratorieundersøgelser af husholdningsprodukter og udgav pjecer med nyttige råd om madlavning og rengøring.
Senere i 1950’erne begyndte organisationen at vokse. I kraft af Marshall-hjælpen fik man en tiltrængt økonomisk indsprøjtning, og midlerne blev bl.a. brugt til anskaffelse af nyt laboratorieudstyr og udarbejdelse af undervisningsmaterialer til skolebørn.
I 1960’erne udkom Statens Husholdningsråd med bladet ”Råd og Resultater”, der erstattede de hidtidige udgivelser. Her kunne man læse om produkter og forsøgsresultater i en ny og mere populær magasinform.
I løbet af 1970’erne blev der vedtaget en del forbrugerlovgivning, og man oprettede flere forbrugerinstitutioner, herunder Forbrugerombudsmanden og Forbrugerklagenævnet. Det betød, at der i 1980’erne opstod et vist behov for at samle og koordinere indsatsen på forbrugerområdet. Regeringen besluttede derfor at sammenlægge sekretariaterne for Statens Husholdningsråd, Forbrugerombudsmanden og Forbrugerklagenævnet og herved etablere Forbrugerstyrelsen i 1988.
I takt med udviklingen af ny teknologi begyndte Statens Husholdningsråd/Forbrugerstyrelsen at undersøge nye produkter på markedet, såsom varmepuder, lydbånd og tekst-tv.
I 2000’erne kom der indenfor forbrugerpolitikken et øget fokus på mere målrettet forbrugerrådgivning, hvilket blandt andet resulterede i udvidet åbningstid i telefonhotlinen samt forbrugerportalen forbrug.dk, der gik i luften i 2004.
Forbrugerstyrelsen ændrede i 2000’erne informationsstrategi ved at lægge større vægt på oplysning til brug i købssituationen frem for brugsvejledning. I dag er informationsarbejdet således fokuseret på at vejlede forbrugerne i, hvilke ting de skal være opmærksom på, og hvilke rettigheder de har i forbindelse med køb. Vejledningen gælder for alle forbrugsmarkeder, fra elektronik- og rejsemarkedet til markedet for tandlæger. Styrelsen yder ikke længere rådgivning om håndtering af madvarer og benyttelse af produkter.
Forbrugerstyrelsen har også lagt sin testvirksomhed om, så fokus i dag i stigende omfang er på test af tjenesteydelser, såsom flyttefirmaer og køreskoler og i mindre omfang på produkttest.
Siden 2004 har Forbrugerstyrelsen stået for markedsovervågningen - en overordnet monitorering af de forskellige forbrugsmarkeder i Danmark. Markedsovervågningen bliver brugt til at sætte målrettet ind på de markeder, hvor forbrugerne har dårlige vilkår, og til at forebygge, at nye problemer opstår.
Forbrugerstyrelsens historie fortalt i årtier:
1920’erne og 1930’erne – Husholdningsråd til folket
1940’erne – Inspiration i krigstiden
1950’erne – Ankenævn og Marshall-hjælp
1960’erne - Forbrugerpolitik
1970’erne - Forbrugerbeskyttelse
1980’erne – Forbrugerstyrelsen
1990’erne – Internationalt fokus
2000’erne – Brugerinddragelse og ny informationsstrategi