Forbrugerredegørelsen 2007
Forbrugerredegørelsen har i løbet af sommeren været i høring hos en række interessenter. For-brugerstyrelsen har modtaget høringssvar som i øjeblikket vurderes og integreres i materialet. I den forbindelse vil Forbrugerstyrelsen gerne takke for de mange konstruktive tilbagemeldinger fra ForbrugerForums medlemmer. Forbrugerredegørelsen offentliggøres efter planen i november 2007.
Nyt på rejseområdet
Den 4. oktober 2005 tilkendegav tidligere familie- og forbrugerminister Lars Barfoed i et brev at ville vende tilbage til Folketingets Erhvervsudvalg i forbindelse med overvejelserne om etable-ring af hjemrejseordning ved terror, naturkatastrofer og lign. fra rejsemål i udlandet, samt en æn-dring af den nuværende ordning med konkursdækning fra en rejsegarantifond.
Der har været overvejet følgende initiativer på rejseområdet:
- Etableringen af en hjemrejseordning ved terror, naturkatastrofer og lign. fra rejsemål i udlandet
- Ændring af fondsordningen samt udvidelse af konkursdækningen i Rejsegarantifonden.
Efter drøftelse med de involverede parter udsendte familie- og forbrugerminister Carina Chri-stensen den 28. juni 2007 en pressemeddelelse om resultatet af overvejelserne. Overordnet har ministeren vurderet, at der ikke er behov for en hjemrejseordning og at konkursdækningen i Rej-segarantifonden ikke udvides samt at den nuværende fondsmodel bibeholdes. Mere information om rejseområdet er tilgængeligt på ministeriets hjemmeside (www.minff.dk).
Markedstjek af udbringning af dagligvarer
Forbrugerstyrelsen offentliggjorde den 5. juli 2007 et markedstjek af udbringning af dagligvarer. Markedstjekket afdækkede, at ca. hver fjerde dagligvareforretning tilbyder udbringning af dag-ligvarer til en gennemsnitlig pris på 24 kr. Til disse forretninger kan tilføjes en række internetba-serede dagligvareforretninger, hvor udbringningsgebyret dog er markant højere, nemlig gennem-snitligt 61 kr. Konklusionerne er tilgængelige på forbrug.dk.
Elspare-beregner
Forbrugerstyrelsen har august 2007 i samarbejde med Elsparefonden offentliggjort en el-beregner, som er tilgængelig på forbrug.dk.
Her kan forbrugerne finde ti gode råd til at spare på energiforbruget, og beregne hvor meget den enkelte kan spare. Forbrugerstyrelsen og Elsparefonden har indgået et samarbejde med henblik på at give danske forbrugere handlingsanvisende energispare råd via forbrug.dk. Elspare-beregneren er det første af en række initiativer, som skal komme ud af samarbejdet.
Brugernes oplevelse af Forbrugerstyrelsens Hotline
Brugerne af Forbrugerstyrelsens telefonrådgivning er blevet spurgt om deres oplevelser og til-fredshed med Hotlinen. Målingen er gennemført i perioden 18. juni til 4. juli 2007. I alt 313 for-brugere, der henvendte sig i Hotlinen, har efterfølgende deltaget. Tilfredshedsmålingen er gen-nemført i samarbejde med TNS Gallup.
Langt de fleste brugere af styrelsens Hotline er i dag overordnet set tilfredse eller meget tilfredse med Hotlinen. Tilfredsheden ligger på nogenlunde samme niveau som tilfredshedsmålingen fra 2002. Samtidig er ventetiden forbedret væsentligt. Det er med andre ord lykkedes at fastholde brugernes høje tilfredshed med Hotlinen og samtidig forbedre den oplevede og målte ventetid for at komme i kontakt med en rådgiver.
Brugerdreven innovation
Den 20. august 2007 startede Forbrugerstyrelsen med mere systematisk at registrere de henven-delser, der tilgår styrelsens Hotline. Hvert år er omkring 40.000 forbrugere i kontakt med For-brugerstyrelsens Hotline, som besvarer forbrugerspørgsmål. Formålet med registreringerne er, at indsamle viden om de udfordringer forbrugerne oplever på forskellige markeder, som kan bidra-ge til, at fremme den brugerdrevne innovation i virksomhederne. Forbrugerstyrelsen forventer at kunne præsentere de første resultater og mere om perspektiverne i det fremtidige arbejde i et ny-hedsbrev om brugerdreven innovation i december 2007.
Ren besked om internetforbindelser
Forbrugerstyrelsen lancerer ultimo september en ny Ren besked om internetforbindelser. Marke-det for internetforbindelser er svært at gennemskue for den almindelige forbruger. Det kan være vanskeligt for forbrugeren at vurdere, hvad de forskellige internetforbindelsestyper giver af mu-ligheder.
Ren besked forklarer de vigtigste begreber og belyser forskellige problemstillinger, man som forbruger bør kende til, hvis man vil købe en internetforbindelse – fx hastigheder på nettet, for-bindelsestyper og hvad de forskellige forbindelser kan. Desuden giver Ren besked om internet-forbindelser et overblik over, hvordan forbrugeren sikrer sin internetforbindelse mod fx hacking, og hvilke rettigheder man har som forbruger i forhold til køb, opsigelse og klager m.m.
Ren besked om billeasing
I slutningen af oktober 2007 offentliggør Forbrugerstyrelsen Ren besked om billeasing. Billea-sing er et nyt begreb for danske forbrugere. Kontraktforholdene er komplekse, og det kan være meget vanskeligt at gennemskue rækkevidden af den aftale, man indgår. Hertil skal lægges, at af-talerne typisk er af længere varighed og vanskelige at komme ud af i utide.
Ren besked om billeasing offentliggøres samtidig med Styrelsens test af billeasingfirmaer, og ideen er, at ruste forbrugerne til at læse og vurdere en leasingkontrakt, før aftalen indgås.
Konference om god klagehåndtering
Forbrugerstyrelsen holder i samarbejde med Dansk Erhverv en international konference om for-brugerdreven innovation med udgangspunkt i virksomhedernes arbejde med at håndtere kunde-klager og sikre gode klageforhold.
Målet med konferencen er at synliggøre over for virksomheder, hvordan en strategisk tilgang til klagehåndtering kan bruges til at skabe udvikling og øge indtjeningen i virksomhederne. Util-fredse kunder har en værdifuld viden for virksomhederne, som de kan bruge til at forbedre deres produkter eller service, men det kræver, at virksomhederne kommer i besiddelse af denne viden. Derfor er en strategisk tilgang til kundeklager vigtig.
Flere virksomheder har allerede succes med at udnytte kundehenvendelser og kundeklager til at skabe innovation og vækst. Konferencen vil byde på fortællinger fra nogle af disse virksomheder om deres arbejde og resultater. Konferencen vil præsentere ny viden inden for området i form af virksomhedscases og forskningsresultater.
ForbrugerForums medlemmer vil blive inviteret til konferencen der afholdes den 5. november 2007 i Dansk Erhvervs lokaler. Konferencen åbnes kl. 10.00 af familie- og forbrugerminister Carina Christensen.
Nyt fra Forbrugerombudsmanden
BabySam ændrer omstridt praksis efter henvendelse fra Forbrugerombudsmanden
BabySams butikker i Århus, Tilst/Århus, Vejle og Kolding har efter en henvendelse fra Forbru-gerombudsmanden stoppet sin tidligere praksis, hvor kunderne blev bedt om at skrive under på, at den vare, de ønskede at købe, var korrekt demonstreret og fejlfri.
Forbrugerombudsmanden blev på baggrund af en artikel i Jyllands-Posten den 30. maj 2007 op-mærksom på, at kunderne i BabySams butikker i Århus og Vejle blev bedt om at skrive under på den omstridte erklæring.
Forbrugerombudsmanden rettede på den baggrund henvendelse til BabySams hovedkontor og meddelte, at den beskrevne fremgangsmåde efter Forbrugerombudsmandens opfattelse var i strid med markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik, idet forbrugerne kunne få det fejlag-tige indtryk, at de ved at skrive under havde afskrevet sig de klagemuligheder, som de er sikret ifølge købeloven.
Tidsbegrænset tilbud måtte ikke forlænges måned efter måned
Internetleverandøren Fullrate A/S vildledte forbrugerne, da de blev ved med at forlænge et tids-begrænset tilbud på oprettelsen af internetforbindelse. Selskabet ophørte med at anvende den omhandlede markedsføring efter Forbrugerombudsmandens henvendelse.
Tidsbegrænsede tilbud skal have en reel udløbsdato og må ikke forlænges i det uendelige. Det har Forbrugerombudsmanden slået fast over for selskabet Fullrate A/S ved at indskærpe, at gen-tagen forlængelse af et tidsbegrænset tilbud er i strid med markedsføringslovens § 3 om vildled-ning.
Selskabet havde gennem en længere periode opkrævet en oprettelsespris for bredbånd på 499 kr. Denne oprettelsespris blev som led i et tidsbegrænset tilbud nedsat med 400 kr. Fullrate A/S har redegjort for, at det tidsbegrænsede tilbud løbende blev forlænget i takt med, at selskabet udvi-dede sit dækningsområde, og at dette skete for ikke at forskelsbehandle kunderne i de nye og de gamle dækningsområder.
Forbrugerombudsmanden mener, at man ved at blive ved med at forlænge et tidsbegrænset tilbud kommer i strid med markedsføringslovens § 3 om vildledning, fordi forbrugeren foranlediges til at tro, at der er tale om et særligt fordelagtigt tilbud, hvis abonnementet oprettes inden en be-stemt dato, selvom tilbuddet ikke reelt er tidsbegrænset. Samtidig vil den gentagne forlængelse af tilbuddet medføre, at tilbudsprisen bliver produktets normalpris. Det vil være i strid med mar-kedsføringslovens § 3 om vildledning at anvende et budskab om besparelse.
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt 10 internetbutikker
Forbrugerombudsmanden anmeldte i juni 2007 10 internetbutikker til politiet, fordi de enten slet ikke oplyste om fortrydelsesret, eller fordi de havde givet klart forkerte oplysninger om fortry-delsesret på deres hjemmeside. Anmeldelserne var et resultat af den kampagne om fortrydelses-ret, som Forbrugerombudsmanden kørte i foråret i samarbejde med en række erhvervsorganisati-oner.
150 hjemmesider havde problemer med fortrydelsesretten
Mere end 280 hjemmesider fik besøg af Forbrugerombudsmandens jurister, som tjekkede, om der blev givet korrekte oplysninger om fortrydelsesretten. Det betød, at Forbrugerombudsman-den i foråret måtte skrive til mere end 150 internetbutikker, at deres hjemmeside ikke levede op til reglerne i forbrugeraftaleloven.
Ølreklame på Messenger var en beklagelig fejl og blev fjernet
Kombinationen af ølreklamer og internettet som medie kan være problematisk. Det måtte øl-producenten Carlsberg sande, da de ved et uheld kom til at eksponere børn og unge for en ølre-klame. Forbrugerombudsmanden afsluttet sagen i juni 2007, hvor en reklame for Tuborg - øl i en kort periode blev eksponeret for børn og unge på Messenger.
En alkoholreklame, der er målrettet børn og unge, vil som udgangspunkt være en overtrædelse af markedsføringslovens § 1, jf. § 8, stk. 1. Men på internettet kan brugerne være, hvem de vil. En pige, der i den virkelige verden er 12 år, kan sagtens give sig ud for at være godt op i tyverne. Det gør det svært for eksempelvis ølproducenter at forhindre hende i at blive eksponeret for de-res alkoholreklamer på nettet.
Forbrugerombudsmanden har derfor understreget over for Carlsberg og Microsoft, at virksomhe-derne må være varsomme med markedsføring af alkoholholdige drikkevarer på internettet, der fylder meget i de unges hverdag. Virksomhederne kan ikke være sikre på, at unge, der på en hjemmeside siger ja til, at de er over 18 år, også er det.
Samtidigt kan reklamefilm på nettet downloades og videresendes uden, at producenterne har styr på, hvem der bliver eksponeret for den, og det er ikke efterfølgende muligt at stoppe den, på samme måde som Carlsberg kunne fjerne reklamen på Messenger. Derfor er det Forbrugerom-budsmandens opfattelse, at denne form for reklame ikke er egnet til reklamering for alkohol.
Forskelsbehandling skal være sagligt begrundet
En indehaver af en online markedsplads pålagde en sælger at fremvise ægthedsdokumentation ved fremtidige salg på hjemmesiden. Forbrugerombudsmanden fandt, at det var i orden.
Som udgangspunkt kan man selv vælge, hvem man vil indgå aftale med. Dermed kan man også stille krav til sine aftaleparter. Men hvis der stilles forskellige krav, forudsætter kravet om god markedsføringsskik, at der er en saglig begrundelse for forskelsbehandlingen.
Forbrugerombudsmanden modtog en henvendelse fra en sælger, som blev afkrævet dokumenta-tion for ægtheden af sine varer ved fremtidige salg på en online markedsplads. Indehaveren af hjemmesiden oplyste til Forbrugerombudsmanden,
- at de havde fået flere henvendelser om, at sælgeren muligvis havde solgt kopivarer,
- at sælgeren på intet tidspunkt havde kunnet fremvise en kvittering fra en autoriseret for-handler, og
- at de havde fast praksis for at kræve fremtidig dokumentation fra sælgere, hvis varer der var opstået tvivl om.
Forbrugerombudsmanden fandt, at kravet om ægthedsdokumentation ved fremtidige salg på markedspladsen under disse omstændigheder var sagligt begrundet og kunne opretholdes.
SPAMfighter kan lovligt lade brugerne udsende e-mails
Forbrugerombudsmanden og SPAMfighter blev i juli 2007 enige om, hvordan virksomheden i fremtiden lovligt kan give brugerne mulighed for at sende information til andre om muligheden for at godkende bestemte afsendere, så e-mails ikke fanges af spamfiltre.
Forbrugerombudsmanden modtog i efteråret 2005 en række klager over, at SPAMfighter, der blandt andet tilbyder spamfilterløsninger, uden anmodning udsendte e-mailreklamer.
SPAMfighter oplyste, at det var deres brugere, der selv sendte de omhandlede e-mails til perso-ner i deres adresseliste efter installation af spamfilteret. E-mailen var en servicemeddelelse, der blev stillet til rådighed af SPAMfighter, men som brugerne skulle sige ja til at sende. Den inde-holdt oplysning om, at modtageren kunne sætte afsenderen på en liste over ”godkendte” afsende-re og dermed sikre, at fremtidige e-mails ikke blev fanget af et spamfilter. Problemet var, at e-mailen samtidig indeholdt en anbefaling af SPAMfighters program og et link til SPAMfighters hjemmeside.
Da det ikke kunne udelukkes, at der var en risiko for, at e-mails ved en fejl blev fanget i et spam-filter, havde Forbrugerombudsmanden ikke indvendinger mod, at SPAMfighter stillede en ser-vicemeddelelse til rådighed for sine brugere.
Det var imidlertid Forbrugerombudsmandens opfattelse, at der ikke måtte være reklame for SPAMfighter i meddelelsen, da dette ville være en overtrædelse af markedsføringslovens § 6, stk. 1, der indeholder et forbud mod uanmodet elektronisk reklame. Forbrugerombudsmanden accepterede dog, at e-mailen indeholder et link til SPAMfighters hjemmeside.
SPAMfighter var uenige i, at de kunne gøres ansvarlige for brugernes udsendelse af e-mailen, men valgte alligevel at ændre servicemeddelelsen, så den fremover indeholder en neutral præsen-tation af et link til hjemmesiden.
Forbrugerombudsmanden anmelder udbyder af webhoteller til politiet
Forbrugerombudsmanden anmeldte i juli 2007 selskabet Cohaesio A/S (binavn Surftown), som udbyder webhoteller, til politiet for overtrædelse af markedsføringslovens regler om prismar-kedsføring ved annoncering af priser på internettet.
Markedsføringslovens §§ 3 og 13 stiller efter Forbrugerombudsmandens opfattelse krav om, at de erhvervsdrivende over for forbrugere skal angive priser inkl. moms i alle de skærmbilleder, hvor der gives oplysninger om priser.
Dette var indtil for nylig ikke tilfældet på hjemmesiden www.surftown.dk hvor der udbydes webhoteller. Først når forbrugeren klikkede sig videre til bestillingssiden, blev den samlede pris inklusiv moms oplyst, hvilket ikke er tilstrækkeligt efter markedsføringslovens regler.
Forbrugerombudsmanden politianmeldte selskabet, fordi selskabet ikke som meddelt ændrede sin prismarkedsføring efter Forbrugerombudsmandens første henvendelse. Politiet skal nu tage stilling til, om der er grundlag for at rejse tiltale over for selskabet, der i øvrigt har medvirket til sagens opklaring. Overtrædelser af markedsføringsloven kan straffes med bøde.
Sterling har rettet sig efter Forbrugerombudsmandens påtale
Forbrugerombudsmanden har arbejdet sammen med Sterling Airlines om at få ”ryddet op” i en række sager om vildledende markedsføring, uberettiget ændring af bagageregler og upræcise be-tingelser for brug af rejsegavekort.
Dette fik Sterling til at ændre deres gebyrpolitik, deres hidtidige regler om betaling for overvægt for bagage, og Sterling har klargjort betingelserne for brug af rejsegavekort, efter at Forbruger-ombudsmanden har henvendt sig. Herudover har Sterling ændret deres hjemmeside, således at der ikke længere på forhånd er foretaget tilvalg af forskellige tillægsydelser på deres bestillings-side.
Ændring af bagageregler
Den 3. januar 2007 meddelte Sterling, at de af miljømæssige årsager ville indføre et gebyr for bagagemængder mellem 15 kg og 20 kg. Hensigten var at forsøge at få folk til at begrænse deres bagage. Ændringen af reglerne trådte i kraft den 18. januar 2007 og gjaldt alle passagerer uaf-hængigt af, hvornår reservationen af billetterne var blevet foretaget, og hvilke bagageregler der var gældende på købstidspunktet.
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse havde Sterling ikke det fornødne aftalemæssige grundlag for at lade de ændrede bagageregler gælde for passagerer, der havde bestilt deres billet-ter inden ændringen i bagagereglerne.
Sterling har nu efter aftale med Forbrugerombudsmanden meddelt, at de vil tillade alle passage-rer, der har foretaget reservation før den 4. januar 2007 til rejser efter den 18. januar 2007, at medbringe 20 kg bagage, uden at de vil blive afkrævet overvægts-betaling herfor. Samtidig send-te Sterling e-mails ud til samtlige passagerer, som måtte være blevet opkrævet betaling for ekstra bagage på mellem 15 og 20 kg, om at de kan indsende krav til Sterling om tilbagebetaling mod behørig dokumentation. Kravene skal indsendes til Sterling inden den 1. september 2007.
Ophør med brug af negativ aftalebinding
Når man tidligere gennemførte en bestilling af rejser på Sterlings hjemmeside, var der på forhånd foretaget tilvalg af forskellige tillægsydelser til selve flyrejsen. Forbrugeren skulle således selv aktivt fravælge disse tillægsydelser.
Forbrugerombudsmanden meddelte Sterling, at en sådan ”negativ aftalebinding” efter Forbru-gerombudsmandens opfattelse er i strid med god markedsføringsskik.
Sterling har oplyst over for Forbrugerombudsmanden, at selskabet nu har ændret denne frem-gangsmåde, og at den ikke på ny vil blive genindført.
Præcisering af reglerne for brug af rejsegavekort
Forbrugerombudsmanden blev på baggrund af en række borgerhenvendelser opmærksom på, at der gælder forskellige begrænsninger i brugen af Sterlings rejsegavekort. Disse begrænsninger fremgik imidlertid ikke tilstrækkelig klart af de betingelser for brugen af rejsegavekortet, som var anført på Sterlings hjemmeside. Det fremgik fx ikke klart af betingelserne, at rejsegavekorte-ne ikke kan bruges til kombineret booking af fly og hotel.
Sterling har på baggrund af samtalerne med Forbrugerombudsmanden foretaget en række præci-seringer i de oplyste betingelser for rejsegavekortene, således at der klart oplyses om begræns-ningerne i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens anbefalinger.
Nye sager om markedsføring af telesexlinjer
Forbrugerombudsmanden har over sommeren dagligt modtaget henvendelser over firmaet Dreamline, der sælger telesexydelser. Dreamline har tidligere fået et påbud fra Forbrugerom-budsmanden i forbindelse med en lignende form for markedsføring, og Forbrugerombudsmanden har netop taget den nye sag op.
Problemet med firmaets markedsføring er, at det er svært for kunden at se forskel på om firmaet beder dem betale for et nyt tilbud, eller beder kunderne om at betale for et produkt, de allerede har benyttet sig af.
Hvis en kunde har ringet til en af firmaets frække linjer registrerer firmaet via ’vis nummer’ funktion kundens navn og adresse. Herefter har firmaet uopfordret sendt et nyt tilbud og et giro-kort til kunden. For kunden kan girokortet umiddelbart godt ligne en regning på det teleopkald, han allerede har foretaget – og altså ikke et girokort som betaling for det nye tilbud, firmaet er kommet med. Hvis kunden tror, at det er en regning, og i en fart betaler girokortet for at få det ud verden, klapper fælden. Betaling af girokortet binder nemlig køber til en måneds abonnement på op til 100 minutter eller 50 opkald til teletjenesten.
Der er også eksempler på kunder, der hævder, de aldrig har ringet til telesexlinjen, men alligevel har modtaget tilbudet og girokortet.
Forbrugerombudsmanden behandler i øjeblikket klagesagerne, men opfordrer også kunderne til selv at se sig for, når de får girokort med posten.
Forbrugerombudsmanden opfordrer forbrugerne til at være opmærksomme på, at de har 14 dages fortrydelsesret, hvis de tegner et abonnement, som de ikke ønsker at benytte. Har man ikke fået oplyst sin fortrydelsesret på 14 dage har man tre måneder til at fortryde i.
Høring over IT - og Telestyrelsens strategiske eftersyn af telereguleringen
Forbrugerombudsmanden har afgivet høringssvar på ”Rapport om Strategisk eftersyn af telere-guleringen” ved e-mail af 20. juni 2007.
Indledningsvis bemærkes det, at Forbrugerombudsmanden anerkender behovet for, at det med jævne mellemrum undersøges, om den gældende lovgivning medfører uhensigtsmæssige be-grænsninger for den teknologiske udvikling, således at forbrugerne sikres de bedste kommunika-tionsydelser. I den forbindelse er det relevant at undersøge, om den gældende regulering er tids-svarende, herunder om den indeholder overflødige eller unødigt begrænsende bestemmelser.
Af rapportens konklusion og anbefaling i relation til forbrugerbeskyttelsesreglerne fremgår det blandt andet, at en øget informationsindsats vil kunne bidrage til at skabe større gennemsigtig-hed, samt at det på enkelte områder kan overvejes at præcisere afgrænsningen af reglerne.
Forbrugerombudsmanden er enig i, at der skabes større gennemsigtighed i den gældende regule-ring, og vil gerne bidrage til øget dialog og samarbejde mellem de relevante myndigheder.
I rapporten anføres det, at en forlængelse af den maksimale bindingsperiode vil kunne bidrage til at fremme udbredelsen af ”fremtidens teletjenester”, samt at en sådan forlængelse bør kombine-res med forbrugerbeskyttende foranstaltninger. Det nævnes, at en forsøgsordning eventuelt vil kunne overvejes på 3G-tjenester. Forbrugerombudsmanden er i sit svar generelt skeptisk over for en større binding af forbrugerne, da der er væsentlige forbrugermæssige hensyn at tage. Forbru-gerombudsmanden finder, at længden af bindingsperioder er et så centralt forbrugerspørgsmål, at dette må vurderes i en bredere sammenhæng.
Af IT- og Telestyrelsens konklusion og anbefaling fremgår det endvidere, at en ophævelse eller ændring af 75 kroners-reglen i forbrugeraftaleloven bør overvejes. Forbrugerombudsmanden an-fører i sit svar, at en ophævelse af reglen vil indebære en ikke uvæsentlig forringelse af forbru-gerbeskyttelsen på området. Derimod er Forbrugerombudsmanden umiddelbart positivt indstillet over for overvejelser omkring en ændring af beløbsstørrelsen, såfremt dette måtte vise sig at væ-re velbegrundet. Forbrugerombudsmanden deltager derfor gerne i de videre overvejelser.
I rapporten anføres, at der i relation til udbudsbekendtgørelsen ikke vurderes at være behov for yderligere deregulering ud over, hvad der pågår i forbindelse med ”Bedst for brugerne”. Forbru-gerombudsmandens henviser i den forbindelse til sit høringssvar af 5. januar 2007 vedrørende ”Bedst for brugerne”, hvoraf det blandt andet fremgår, at man skal være varsom med at ophæve grundlæggende forbrugerbeskyttende regler, og at det er tvivlsomt, om en brancheaftale fuldt ud kan erstatte egentlig lovgivning.