Forbrugeredegørelsen 2007
Forbrugerredegørelsen 2007 sendes i høring i starten af juli måned til en række forskellige hø-ringsparter, herunder naturligvis Forbrugerforum og Forbrugertaskforcen.
Emnerne for årets redegørelse er som tidligere oplyst:
- Forbrugerforholdende i Danmark 2007 (sendes ikke i høring)
- Markedet for Bilservice/autoreparationer
- Strukturer og adfærd på markedet for fødevarer
- ”Når familien vokser”
Redegørelsen forventes offentliggjort i november 2007.
Velkommen til markedet
I september 2007 lancerer Forbrugerstyrelsen en kampagne rettet mod nye erhvervsdrivende, hvor de får en indføring i de grundlæggende regler i forbindelse med kundekontakt. Der vil være fokus på købelov, markedsføringslov samt regelsættene i forbindelse med indgåelse af aftaler for tjenesteydelser.
Kampagnen retter sig mod nye erhvervsdrivende fordi denne gruppe ikke kan forventes at have et grundigt kendskab til lovgivningen fra første dag og fordi mange af de klagesager og fore-spørgsler, som Forbrugerstyrelsen modtager snarere bunder i manglende viden end ond tro hos den erhvervsdrivende.
Kampagnen vil være en direct mail kampagne med distribution via både e-mail og traditionel post med det formål at invitere modtagerne ind på et website med information.
Ren Besked om digital kopiering af musik og film
Forbrugerstyrelsen lancerer onsdag den 4. juli 2007 Ren besked om digital kopiering af musik og film. Baggrunden for denne Ren Besked er, at både film- og musikfronten oplever en stigning af lovlige hjemmesider, der udbyder download af filer til afspilning.
Ren besked om digital kopiering af musik og film beskriver kort, hvordan forbrugerne kan downloade filer og hvilke muligheder og begrænsninger, der er for at kopiere filerne til andre platforme (fra computeren til mp3-afspilleren og muligheden for at brænde på cd) og for at dele filerne med andre – uden at ophavsrettighederne krænkes.
Forbrugerpanelet
Forbrugerpanelet på forbrug.dk vil i den kommende tid gennemføre følgende surveys:
- Juli 2007: Anskaffelse af bil
Undersøgelsen sætter fokus på erfaringer med anskaffelse af biler, herunder køb af brugte biler som opfølgning på FR06, køb af ny bil (fokus på pakkeløsninger +tjenesteydelser) samt leasing af biler (i relation til servicetest om samme emne).
- August 2007: Oplevelse af kundeservice, input til konference
Undersøgelsen indsamler erfarings-/holdningsinput til brug for et servicetema og efter-årets kommende konference om gode kundeforhold og butikkernes klagehåndtering.
- Oktober 2007: Forbrugerforums Debatdag – Den fødevarebevidste forbruger
Undersøgelsen afdækker forbrugerholdinger til emnet for Forbrugerforums Debatdag. Resultaterne skal anvendes til at aktualisere temaet Den fødevarebevidste forbruger i pressearbejdet i forbindelse med debatdagen.
- November 2007: Hvor søges forbrugerinformation?
Undersøgelsen har til formål at afdække, hvordan panelets deltagere søger forbrugerin-formation om regler og faldgruber før, under og efter købssituationen, herunder om deres brug af forbrug.dk.
SMS-tjeneste i lufthavnen
Den 30. juni gentog medarbejdere fra Forbrugerstyrelsen og Forbruger Europa succesen fra vin-terferien, hvor der blev uddelt 12.000 bagagemærker som information om en sms-tjeneste om flypassagerers rettigheder.
Tjenesten giver forbrugere mulighed for at modtage oplysninger om deres rettigheder som fly-passagerer uanset om de står i Paris eller København. Ved at sende en sms til 1970 får de adgang til et mobilt website, der giver dem alle de informationer de har brug for, hvis flyet f.eks. er for-sinket eller aflyst eller bagagen er forsvundet.
Tjenesten er udarbejdet i samarbejde med Forbruger Europa og Statens Luftfartsvæsen.
Møde i den tværministerielle Forbrugertaskforce
Den 20. juni 2007 afholdt Forbrugertaskforcen deres halvårlige møde. På mødet blev vejlednin-gen ”Når familien mister” drøftet. Vejledningen udspringer af Forbrugerredegørelse 2006 der in-deholder et kapitel, som fokuserer på de problemer og udfordringer, der kan opstå i forbindelse med, at en familie oplever et dødsfald.
Der var enighed om, at vejledningen opfylder formålet, men at der fortsat er behov for en dialog inden den endelige udgave af vejledningen sendes ud til relevante instanser og myndigheder.
Forbrugertaskforcen drøftede også forbrugeruddannelse med udgangspunkt i den brevveksling der fandt sted mellem ForbrugerForum og familie- og forbrugerminister Carina Christensen og undervisningsminister Bertel Haarder i kølvandet på ForbrugerForums debatdag, som blev af-holdt den 15. november 2006.
Forbrugertaskforcen drøftede og kommenterede på den baggrund de spørgsmål, som Forbruger-Forum havde rejst i deres brev til ministrene, herunder kortlægning af den eksisterende under-visning i forbrugerforhold og om undervisningen i forbrugerforhold kan styrkes fremover. Forbrugertaskforcen arbejder videre med emnet med henblik på tilbagemelding til ForbrugerFo-rum.
De danske EU-mærkesager
Kommissionen offentliggjorde den 13. marts 2007 sin EU forbrugerpolitiske strategi 2007 - 2013. Strategien opstiller prioriteringer og aktioner, der tager sigte på at tackle aktuelle forbru-gerpolitiske udfordringer.
Den danske regering ønsker at bringe EU tættere på borgerne. En aktiv forbrugerpolitik er en vigtig del heraf. Den danske regering har udarbejdet forslag til en række initiativer med henblik på forbrugerstrategiens udmøntning. Mærkesagerne er:
- Europæisk Forbrugerpanel
- Forbrugerkonsekvensvurderinger
- Tværgående målinger af forbrugerforhold
- Etablering af et europæisk klagetjek
- Effektive klagemuligheder
- Etablering af et europæisk e-handelsmærke.
Kommissionens Grønbog om gennemgang af forbrugerlovgivningen
Kommissionen har den 8. februar 2007 offentliggjort en grønbog om gennemgangen af forbru-gerlovgivningen (forbruger-acquiset). Grønbogen har været sendt i høring hos medlemsstaterne og andre interesserede parter.
Følgende otte direktiver er gennemgået:
- Dørsalgsdirektivet
- Pakkerejsedirektivet
- Urimelig kontraktsvilkår
- Timeshare
- Fjernsalg
- Enhedspriser
- Forbudsdirektivet
- Direktivet om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed.
Et af de helt centrale spørgsmål i grønbogen er harmoniseringsniveau, dvs. hvorvidt forbrugerbe-skyttelsesreguleringen bør indebære en totalharmonisering, eller skal baseres på minimumshar-monisering, som det er tilfældet i dag.
Kommissionen vil herefter i lyset af de indkomne høringssvar tage stilling til, om der er behov for lovgivningsinitiativer på området. Europa Parlamentet forventes at komme med deres udta-lelse om grønbogen i september 2007. Herefter ventes Kommissionen at offentliggøre et resumé af høringen i oktober 2007. Konkrete forslag til ændringer af de eksisterende direktiver vil såle-des tidligst foreligge i 2008.
Samarbejde mellem Forbruger Europa og CPC-netværket
Den 14. april 2007 deltog Forbruger Europa i en konference i Berlin om et fremtidigt samarbejde mellem Forbruger Europa netværket og det forholdsvis nyetablerede europæiske håndhævelses-netværk (CPC-netværket med Forbrugerombudsmanden som den danske repræsentant). Konfe-rencen var arrangeret af det tyske EU-formandskab i samarbejde med Forbruger Europas tyske søsterkontor. På konferencen blev de to netværk præsenteret for hinanden og derudover blev et nærmere samarbejde på områderne e-handel, flypassagerers rettigheder og timesha-re/ferieklubber drøftet.
Ny information til forbrugerne fra Forbruger Europa
Forbruger Europa har i den seneste tid fokuseret på at udarbejde ny information til forbrugerne om relevante forhold på det europæiske marked. Dette har indtil videre resulteret i
- En ny folder om Forbruger Europa. Folderen distribueres via biblioteker og andre rele-vante kanaler, ligesom den kan hentes på hjemmesiden, www.forbrugereuropa.dk.
- Et hjemmesidetema om forsikringer på rejsen. Temaet behandler bl.a. spørgsmål om for-skellen på det gule og det blå sygesikringsbevis og behovet for yderligere forsikringsteg-ning.
- Et hjemmesidetema om køb af kopivarer og de alvorlige konsekvenser det kan have i nogle lande.
- Et hjemmesidetema med en beskrivelse af de forskellige EU-netværk, der eksisterer i dag med det formål at informere og hjælpe forbrugere og i et vist omfang erhvervsdrivende på europæisk plan (Forbruger Europa netværket, CPC-netværket, Euro Info Center net-værket, Europe Direct netværket m.fl.).
Forbrugerstyrelsens kommunikationsstrategi
Et udkast til Forbrugerstyrelsens nye kommunikationsstrategi blev drøftet på ForbrugerForums 20. møde den 22. maj 2007. Strategien er netop trådt i kraft. Til orientering er den vedlagt ny-hedsbrevet.
Nyt fra Forbrugerombudsmanden
Debitel Danmark A/S må ikke misbruge ordet gratis i deres markedsføring
Forbrugerombudsmanden har modtaget et betydeligt antal klager over debitel Danmark A/S’ markedsføring, hvor forbrugere enten fik besked om, at de havde vundet en mobiltelefon eller blev stillet en ”gratis” mobiltelefon i udsigt, hvis de udfyldte et spørgeskema. I begge tilfælde forudsatte modtagelse af mobiltelefonen, at forbrugeren oprettede et abonnement hos selskabet.
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at denne markedsføring er vildledende og dermed i strid med markedsføringslovens § 3. Anvendelse af begrebet ”gratis” kan alene ske i tilfælde, hvor forbrugeren ikke afkræves nogen form for betaling for den gratis ydelse. Ligeledes er det vildledende at stille forbrugeren en præmie i udsigt, hvor indløsning viser sig at kræve, at for-brugeren påtager sig en ikke ubetydelig udgift i form af et abonnement.
Efter forhandling med Forbrugerombudsmanden har selskabet indgået forlig vedrørende de for-brugere, der har reageret på den ulovlige markedsføring.
Merlin A/S ophører med at markedsføre en garanti, som ikke indeholder nærmere infor-mation om dens indhold
Forbrugerombudsmanden blev af en forbruger gjort opmærksom på, at Merlin A/S på deres kas-seboner markedsførte en etårig garanti med følgende indhold: ”Bemærk at vi i Merlin giver 1 års garanti og herefter 1 års reklamationsret på købte produkter”. Sagen blev taget op over for firma-et, der blev bedt om at redegøre for, hvordan de overholdt markedsføringslovens § 12. Firmaet bekræftede, at der ikke fandtes andre oplysninger om garantien end dem, der fremgik af bonen.
Det følger af markedsføringslovens § 12, stk. 2, at erhvervsdrivende, der yder garanti, på en klar og tydelig måde bl.a. skal informere forbrugerne om garantiens indhold og give de oplysninger, der er nødvendige for at gøre garantien gældende.
Sagen rejser således det særlige spørgsmål, om man må markedsføre en garanti uden at forklare forbrugerne, hvad garantien nærmere går ud på. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at dette er i strid med markedsføringslovens § 12, stk. 2, hvilket er meddelt Merlin A/S.
Uden information om garantiens indhold har forbrugerne sværere ved at få kendskab til deres rettigheder i forhold til garantien og for efterfølgende at gøre dem gældende. Forbrugerne har derfor blandt andet ingen mulighed for at forudse garantiens dækningsområde, således at de for-inden en eventuel benyttelse af garantien kan sikre sig bevismæssigt.
Forbrugerombudsmanden bemærkede supplerende over for Merlin A/S, at en forudsætning for en garantis lovlighed er, at garantien enten indholds- eller tidsmæssigt stiller forbrugerne væsent-ligt bedre end efter lovgivningen i øvrigt. Da man allerede i kraft af købelovens regler har to års reklamationsret, vil en etårig garanti kun være lovlig, hvis indholdet af garantien giver kunden væsentligt bedre rettigheder end dem, man har krav på i forbindelse med en lovlig reklamations-behandling efter købeloven. Ligeledes bemærkede Forbrugerombudsmanden, at det også skal fremgå af garantien, at forbrugerens ufravigelige rettigheder efter lovgivningen er bevaret og gælder sideløbende, selv om man får garanti.
Merlin A/S har efter Forbrugerombudsmandens henvendelse i sagen meddelt, at de i fremtiden vil undlade at anvende ordet garanti i deres markedsføring.
Forbrugerombudsmanden anmelder Sterling Airlines A/S til politiet
Forbrugerombudsmanden har anmeldt flyselskabet Sterling til politiet for overtrædelse af mar-kedsføringslovens regler om prismarkedsføring ved annoncering af priser på internettet.
Markedsføringslovens §§ 3 og 13 stiller efter Forbrugerombudsmandens opfattelse krav om, at de erhvervsdrivende over for forbrugere skal angive priser inkl. skatter og afgifter i alle de skærmbilleder, hvor der gives oplysninger om priser. Dette var indtil for nylig ikke tilfældet, hvis der blev søgt på afgange via selskabets ”lavpriskalender” på www.sterling.dk, hvor priserne blev angivet uden lufthavnsafgifter. Først når forbrugeren klikkede sig videre på hjemmesiden til et nyt skærmbillede, blev den samlede pris oplyst. Og det er ikke tilstrækkeligt efter markedsfø-ringslovens regler.
Reglerne blev præciseret over for Sterling i oktober 2006 og efterfølgende ved breve i februar og marts 2007. Forbrugerombudsmanden har været i kontakt med selskabet med henblik på at få ændret hjemmesiden. Selskabet ønskede imidlertid ikke at efterkomme Forbrugerombudsman-dens anvisninger, og Forbrugerombudsmanden meddelte derfor selskabet, at det ville blive poli-tianmeldt, såfremt det ikke senest den 1. april 2007 havde ændret sin prismarkedsføring.
Efter fristen kunne Forbrugerombudsmanden konstatere, at selskabet fortsat annoncerede med priser ekskl. skatter og afgifter, og Forbrugerombudsmanden besluttede derfor at anmelde sel-skabet til politiet. Politiet skal nu tage stilling til, om der er grundlag for at rejse tiltale over for selskabet. Overtrædelse af markedsføringsloven kan straffes med bøde.
Selskabet har efter meddelelsen om, at det ville blive politianmeldt, oplyst over for Forbruger-ombudsmanden, at ”lavpriskalenderen” pr. 24. maj 2007 er ændret således, at prisen for en rejse – første gang denne oplyses – nu er inkl. skatter og afgifter.
Slankeplaster har ingen dokumenteret effekt
Quick-Derma-Patch har ingen dokumenteret effekt som slankeplaster, og firmaet må derfor ikke markedsføre plasteret som et slankeplaster. Det siger Forbrugerombudsmanden, og firmaet Den Sunde Linie A/S har derfor ændret deres markedsføring af plastret.
Sagen startede, da tv-programmet Kontant gjorde Forbrugerombudsmanden opmærksom på, at der ikke var dokumentation for markedsføringens påstande om plasterets virkning. Det blev markedsført som et slankeplaster, der kunne påvirke forbrændingen og stofskiftet, så brugeren tabte sig.
Forbrugerombudsmanden bad Lægemiddelstyrelsen om at vurdere firmaets dokumentation for den påståede effekt, og Lægemiddelsstyrelsens konklusion var klar. Der foreligger ikke doku-mentation for at Quick-Derma-Patch har:
- en selvstændig slankende effekt
- en forstærkende effekt anvendt sammen med ændrede kostvaner/diæt og/eller motion
- kan påvirke forbrændingen og stofskiftet.
Derfor opfordrede Forbrugerombudsmanden Den Sunde Linie A/S til at stoppe den ulovlige markedsføring. Ifølge markedsføringslovens § 3, stk. 1, må der i markedsføring ikke anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser, som er egnet til at påvirke efter-spørgsel eller udbud af varer. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at markedsføringen af Quick-Derma-Patch var i strid med denne paragraf.
Den Sunde Linie A/S, der står bag plasteret Quick-Derma-Patch, har efterfølgende ændret mar-kedsføringen af plasteret.
Forbrugerombudsmanden accepterer konceptet "byt-til-nyt"
Forbrugerombudsmanden har over for et teleselskab tilkendegivet, at brug af konceptet ”byt-til-nyt”, hvor forbrugeren opnår en rabat ved indlevering af sin brugte telefon, kan være i overens-stemmelse med markedsføringsloven.
Det har hidtil været Forbrugerombudsmandens holdning, at det generelt ikke var lovligt at an-vende de såkaldte faste indbytningspriser (”byt-til-nyt”), hvor man ved køb af en ny vare fik en på forhånd fastsat rabat ved indlevering af en tilsvarende brugt vare.
I lyset af den liberalisering, som særligt ophævelsen af forbuddet mod tilgift og vedtagelsen af markedsføringslovens § 9 om salgsfremmende foranstaltninger i den nye markedsføringslov er udtryk for, er det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at der er grundlag for at revidere den hid-tidige praksis omkring anvendelse af faste indbytningspriser.
Det er på denne baggrund Forbrugerombudsmandens vurdering, at anvendelse af faste indbyt-ningspriser ikke i sig selv er i strid med markedsføringslovens regler, hvis markedsføringen op-fylder følgende kriterier:
- Der skal foretages en reel værdifastsættelse af den brugte vare, der indleveres.
- Værdifastsættelsen af den brugte vare skal svare til den brugte vares markedspris på ind-leveringstidspunktet.
- Kriterierne, der lægges til grund for værdifastsættelsen, skal være gennemskuelige for forbrugeren og fremgå klart og tydeligt af markedsføringen af konceptet.
Det er fortsat Forbrugerombudsmandens opfattelse, at markedsføringstiltag, der indeholder an-vendelse af faste indbytningspriser kan være i strid med god markedsføringsskik, hvis markeds-føringen konkret er prisslørende.
5.000 kroner i bøde for ikke at respektere Robinsonlisten
Et forsikringsselskab har accepteret at betale en bøde på 5.000 kr. for at sende markedsførings-materiale til en privatperson, der var tilmeldt "Robinsonlisten". Den pågældende anmeldte sel-skabet til politiet, og sagen er nu afsluttet.
Selskabet sendte i 2005 pr. brev et forsikringstilbud til en person, som var tilmeldt ”Robinson-listen”. Dette er i strid med markedsføringslovens § 6, stk. 3, som forbyder direkte markedsfø-ring til en forbruger, som har tilmeldt sig den såkaldte ”Robinsonliste” i cpr-registeret.
I dag har mere end 800.000 danskere tilmeldt sig "Robinsonlisten" og således anmodet om mar-kedsføringsbeskyttelse. Det svarer til ca. 15 pct. af den danske befolkning. Navnet ”Robinson-listen” symboliserer forbrugerens grundlæggende ret til at være i fred - som Robinson Crusoe på sin øde ø. Registrering på "Robinsonlisten" beskytter også mod telefonisk henvendelse.
Virksomheder kan på www.cpr.dk under ”markedsføringstjek” finde information om, hvordan man kan sortere de forbrugere fra, som ønsker at holde brevsprækken fri for adresseret reklamer. Det er i sidste ende til gavn for både virksomhederne og forbrugerne.
Elgiganten A/S accepterer en bøde på 300.000 kr. for brug af vildledende før/nu priser
Forbrugerombudsmanden anmeldte i 2005 en række elektronik-kæder, herunder Elgiganten A/S, til politiet for anvendelse af vildledende før/nu priser.
Forbrugerombudsmanden havde igennem en periode på flere måneder i efteråret 2004 foretaget en undersøgelse af elektronik-kædernes tilbudskataloger og sammenholdt de udsagn om førpri-ser, der var heri, med de faktiske priser i butikkerne.
Forbrugerombudsmanden fandt, at der i flere tilfælde var angivet forkerte førpriser i tilbudskata-logerne, eller at førpriserne kun havde været anvendt i en kortere periode, hvilket Forbrugerom-budsmanden fandt vildledende og i strid med markedsføringslovens § 3.
Forbrugerombudsmanden anmeldte i 2005 derfor selskabet til politiet og indbragte i 2006 sagen for retten. Denne sag er nu afsluttet uden retssag ved, at Elgiganten A/S har vedtaget en bøde på 300.000 kr.
Forbrugerombudsmanden indskærper konkurrenceregler over for Viasat
Forbrugerombudsmanden har over for Viasat indskærpet, at selskabet skal udtrække en reel vin-der, når de afholder en konkurrence. Viasat har endvidere over for Forbrugerombudsmanden til-kendegivet, at de sikrer, at det ikke længere er muligt at deltage i en afsluttet konkurrence på in-ternettet.
Under behandlingen af en sag efter henvendelse fra en forbruger, kom det frem, at Viasats under-leverandør, som havde gennemført en konkurrence på vegne af Viasat, reelt ikke havde udtruk-ket en vinder, idet den offentliggjorte vinder var den person, som hos underleverandøren havde stået for konkurrencen. Da Forbrugerombudsmanden gik ind i sagen, valgte Viasats underleve-randør at udtrække en ny vinder, der ikke havde tilknytningsforhold til Viasat.
Forbrugerombudsmanden indskærpede konkurrencereglerne over for Viasat og oplyste, at det ef-ter Forbrugerombudsmanden opfattelse er vildledende markedsføring, hvis der reelt ikke ud-trækkes en vinder i en konkurrence. Fremtidige overtrædelser må forventes at blive anmeldt til politiet.
Endvidere blev det over for Viasat indskærpet, at det samtykke til at kontakte forbrugere telefo-nisk, som blev afgivet i forbindelse med deltagelsen af konkurrencen, alene gav Viasat ret til at kontakte forbrugeren én enkelt gang. Forbrugerombudsmanden har over for Viasat oplyst, at hvis man ønsker at kontakte forbrugere flere gange eller løbende med tilbud, må det klart fremgå af samtykket.
Efter forbrugeraftalelovens § 6 må erhvervsdrivende ikke rette uanmodet personlig eller telefo-nisk henvendelse til en forbruger med henblik på straks eller senere at opnå tilbud eller accept af tilbud om indgåelse af en aftale, medmindre der er tale om bestilling af bøger, avisabonnementer og lign. Overtrædelse af forbrugeraftaleloven indebærer en overtrædelse af markedsføringslo-vens § 1 om god markedsføringsskik.
Erhvervsdrivende kan sikre sig, at markedsføringsloven er på deres side
Der er oprettet en online skabelon på Forbrugerombudsmandens hjemmeside www.forbrugerombudsmanden.dk, som giver de erhvervsdrivende og deres rådgivere mulighed for at få en hurtigere skriftlig tilkendegivelse fra Forbrugerombudsmanden om lovligheden af en påtænkt, konkret markedsføring. Der kan fx være tvivl om indholdet af annoncer, kampagner el-ler salgsfremstød.
Skabelonen er et centralt led i Forbrugerombudsmandens præventive arbejde for at undgå over-trædelser af markedsføringsloven. Det er ikke alene til gavn for de erhvervsdrivende, at de på forhånd har fået vurderet en konkret markedsføring som lovlig. Det gavner også forbrugerne, hvis en ulovlig markedsføring ikke sættes i værk, eller virksomhederne har fået styr på væsentli-ge forbrugerbeskyttelsesregler, som de har været i tvivl om.