Kommissærens besøg i Danmark
Familie- og forbrugerministeren mødtes med EU's nye forbrugerkommissær Meglena Kuneva den 2. april 2007. Ministeren havde inviteret forbrugerkommissæren til Danmark for at udveksle erfaringer og drøfte mulighederne i den europæiske forbru-gerpolitik. Ministeren benyttede lejligheden til at hilse Kommissionens nye EU for-brugerpolitiske strategi 2007 - 2013 velkommen. Strategien er – ligesom forbruger-handlingsprogrammet 2007 – 2013 – ambitiøs, og opstiller prioriteringer og aktioner, der tager sigte på at tackle de forbrugerpolitiske udfordringer, vi står overfor i dag. Bedre overvågning af forbrugermarkederne; bedre regulering, håndhævelse og klage-adgang samt bedre informerede og uddannede forbrugere er vigtige prioriteringsom-råder. Ministeren finder det særligt vigtigt at fokusere på, hvordan forbrugerspørgs-mål kan blive en del af andre politikområder og regulering.
Ministeren præsenterede samtidig Kommissæren for en række danske initiativer med henblik på forbrugerstrategiens udmøntning. Initiativerne vedrører et europæisk for-brugerpanel, forbrugerkonsekvensvurderinger af nye forslag til retsakter, tværgående målinger af forbrugerforhold, etablering af et europæisk klagetjek, effektive klagemu-ligheder og etablering af et europæisk e-handelsmærke.
Kommissæren var generelt meget positiv og åben overfor de danske forslag til initia-tiver til udmøntning af EU's strategi for forbrugerpolitikken. Hun gjorde opmærksom på, at hun vil få brug for Danmarks opbakning i det videre arbejde. Resultaterne skal skabes i samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Generelt gjorde kommissæren i øvrigt meget ud at understrege, at den samlede Kommission ønsker at satse på forbrugerbeskyttelse, og at hun oplever stor opbakning fra sine kommissær-kolleger.
Evaluering af lov om forbrugerklager
Lov om forbrugerklager trådte i kraft den 1. januar 2004. Lovforslaget var udvalgt til lovovervågning som del af regeringens lovovervågningsprogram. Forbrugerstyrelsen har derfor nu, hvor loven har virket i tre år, udarbejdet en redegørelse til Folketingets Erhvervsudvalg i overensstemmelse med lovens bemærkninger.
Redegørelsen indeholder en evaluering af loven, med en vurdering af om den har le-vet op til de konkrete målsætninger og succeskriterier, som fremgår af lovens be-mærkninger.
De væsentligste punkter i redegørelsen er:
- Indførelsen af en ny finansieringsstruktur ved Forbrugerklagenævnet, hvor en erhvervsdrivende pålægges sagsomkostninger, hvis forbrugeren får medhold i klagen.
- Sagsbehandlingstiden ved Forbrugerklagenævnet.
- Oprettelsen af godkendte, private ankenævn.
Redegørelsen indeholder endvidere Forbrugerstyrelsens overvejelser om, hvilke tiltag der eventuelt kan iværksættes, for at der bliver en mere fornuftig balance mellem res-sourceindsats og sagsbehandlingstid ved Forbrugerklagenævnet.
Redegørelsen har været sendt i høring hos de organisationer, der var inddraget i for-bindelse med lovens udarbejdelse. Ministeren har den 20. april 2007 afholdt det første af en række møder med de forbrugerpolitiske ordførere, hvor redegørelsen samt even-tuelle tiltag som følge af redegørelsen drøftes.
Handlingsplan for Forbrugerklagenævnet 2007
Forbrugerstyrelsen har iværksat en handlingsplan, der skal nedbringe antallet af gam-le sager i Forbrugerklagenævnet, for at sikre en betydeligt lavere sagsbehandlingstid fra 2008.
Der etableres derfor i resten af 2007 en overgangsfase, hvor en række udfordringer skal håndteres for at sikre en platform for fremtidig forbedret service inden for For-brugerklagenævnet.
Det er Forbrugerstyrelsens vurdering, at der på baggrund af handlingsplanen er meget stor sikkerhed for, at der kan opnås reduktion af gamle sager til et niveau på 5-10% af de verserende sager i 2007, og at der dermed er skabt en god platform for at levere bedre service til forbrugerne i 2008.
Test af fødevarer
Forbrugerstyrelsen tester varer og tjenesteydelser på de markeder, hvor der vurderes at være behov for denne information, og hvor informationerne ikke tilvejebringes af andre - fx af private organisationer eller myndigheder. Der vil i den kommende tid blive offentliggjort en række produkttest af udvalgte fødevaregrupper med intervaller på ca. 1 måned. Testene udføres i samarbejde med Fødevarestyrelsen.
Testen vil vise hvorvidt de udvalgte produkter med udgangspunkt i kriterierne fra bekendtgørelsen om Ernæringsmærket1 kan tildeles enten spis mest, mindre eller mindst mærket. Formålet med testene er at give forbrugerne en samlet vurdering af produk-ternes ernæringsmæssige værdi, som de hurtigt kan handle ud fra. Testene bidrager dermed til en større gennemsigtighed af de valgte varegrupper og giver forbrugerne mulighed for at få oplyst den ernæringsmæssige kvalitet af de fødevarer, de normalt køber.
Den første test af fødevarer omhandler produktgruppen syrnede mælkeprodukter. Testresultaterne blev offentliggjort den 19. april 2007 på Forbrugerstyrelsens hjemmeside www.forbrug.dk med henvisning til yderligere information om ernærings-mærket m.v. på www.spismest.dk.
Ren besked om fladskærme
Forbrugerstyrelsen lancerede den 12. april 2007 en Ren Besked om fladskærms-tv på forbrug.dk. Guiden giver forbrugerne fem gode råd, som er værd at benytte, når man skal ud at købe fladskærm. Baggrunden for guiden er at salget af fladskærme for al-vor steg i 2006, hvor der blev købt fladskærme for 3,7 mia. kroner. Samtidig har For-brugerstyrelsens hotline oplevet en tredobling i antallet af henvendelser med spørgs-mål om køb af fladskærms-tv.
Markedstjek af kontaktlinser
Forbrugerstyrelsen har den 27. april 2007 offentliggjort et markedstjek af priser på kontaktlinser. Markedstjekket indeholder en prissammenligning af priserne på må-nedslinser og dagslinser hos hhv. optikerkæder, uafhængige optikerforretninger, in-ternetforhandlere og supermarkeder. Samlet set viser markedstjekket, at der er store prisforskelle på kontaktlinser.
Unges kendskab til forbrugerrettigheder er sat på spil
Forbrugerstyrelsen lancerede i april computerspillet Galactor, der skal lokke viden om forbrugerforhold i de unge, før de unge går i fælderne på forbrugsmarkedet. Ved at pakke regler og rettigheder ind i spiluniverset håber Forbrugerstyrelsen på, at de unge vil få bedre kendskab til reglerne, og at de samtidig vil begynde at forholde sig mere kritisk og reflekteret til det at være forbruger.
Spillet er baseret på det finske Galaktori-koncept, som den finske Forbrugerstyrelse var med til at udvikle, og den første version af Galaktori blev udgivet i 2005. Det op-rindelige finsksprogede manuskript er nu blevet tilpasset henholdsvis danske, svenske og islandske forhold af en nordisk projektgruppe, som den danske Forbrugerstyrelse har været en del af. Projektet er støttet af Nordisk Ministerråd.
Forbrugerjura 2006
Den 30. april udkom Forbrugerjura 2006, som er en oversigt og statistik over Forbru-gerombudsmandens og Forbrugerklagenævnets sager i 2006.
Publikationen rummer dels en samling af sager, som Forbrugerklagenævnet og For-brugerombudsmanden har valgt at offentliggøre i løbet af det forgangne år, og dels en statistik over udviklingen i sager i Forbrugerklagenævnet og hos Forbrugerombuds-manden. De offentliggjorte sager er af principiel juridisk eller praktisk betydning.
Forbrugerstyrelsens Resultatkontrakt 2007
Forbrugerstyrelsen og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders departement har indgået resultatkontrakt den 18. april 2007. Resultatkontrakten vedlægges som bi-lag til nyhedsbrevet.
Nyt fra Forbrugerombudsmanden
Advokatfirma dømt for ydelse af ulovlig rabat, men frifundet for reklamering med ra-batkuponer - Forbrugerombudsmanden har anket dommen
Sø- og Handelsretten idømte et advokatfirma en bøde for at yde kunderne rabat via udlevering af rabatkuponer. Ifølge markedsføringsloven må en erhvervsdrivende ikke give en rabat, der forudsætter, at forbrugeren afleverer et mærke, kuponer eller lig-nende i forbindelse med købet af en vare eller ved udførelsen af en tjenesteydelse.
Advokatfirmaet indrykkede i flere aviser tilbage i 2004 annoncer med tilbud om hjælp til boligrådgivning. I annoncerne indgik en rabatkupon, som gav læserne en ra-bat på 2.490 kr., hvis de afleverede rabatkuponen, når de købte sig til rådgivning hos firmaet i forbindelse med huskøb. Rabatkuponer var desuden tilgængelige på firmaets hjemmeside. Der var i 17 tilfældet ydet rabat.
Et flertal i Sø- og Handelsretten fandt ikke, at det efter ordlyden i bestemmelsen er ulovligt at reklamere med rabatkuponer. Selskabet blev derfor alene dømt for i 17 til-fælde af have ydet rabat. Et mindretal fandt, at der også var hjemmel til at straffe for selve reklameringen. Selskabet blev idømt en bøde på 60.000 kr.
Forbrugerombudsmanden var uenig i afgørelsen fra Sø- og Handelseretten, og har derfor anket derfor dommen til Højesteret.
Erhvervslivet og Forbrugerombudsmanden laver fælles kampagne om fortrydelsesret ved e-handel
Der er fortsat mange e-handelsvirksomheder, der ikke overholder reglerne for fortry-delsesret, viser en stikprøve, som Forbrugerombudsmanden har foretaget ved en gen-nemgang af 247 hjemmesider. 19 pct. af de gennemgåede hjemmesider oplyste ikke om de 14 dages fortrydelsesret, som de har pligt til, og 28 pct. har vilkår, der synes at indebære klare overtrædelser af forbrugeraftalelovens regler.
Derfor er brancheorganisationer, e-handelsfonden og Forbrugerombudsmanden gået sammen om en informationskampagne om fortrydelsesret ved e-handel. Kampagnen løber frem til den 1. maj 2007, og har til formål at informere de erhvervsdrivende om, hvordan de overholder reglerne om fortrydelsesret: Hvordan skal de oplyse om for-trydelsesretten? Hvilke betingelser kan de stille ved udnyttelse af fortrydelsesretten?
Det er af afgørende betydning for den fortsatte vækst i internethandlen, at forbrugerne har tillid til at handle på internettet. Der er derfor et behov for at sikre, at forbrugerne får de rettigheder, som de har krav på. At der oplyses korrekt om muligheden for at fortryde en internetaftale er helt afgørende i denne forbindelse.
Kampagneparterne tror umiddelbart, at overtrædelserne af reglerne om fortrydelsesret i vidt omfang skyldes mangel på kendskab til reglerne. Derfor får e-handelsbutikkerne i kampagneperioden mulighed for at tjekke - og om nødvendigt rette - deres hjemmesider i forhold til reglerne om fortrydelsesret.
Sideløbende med kampagnen er der mulighed for at orientere Forbrugerombudsman-den om hjemmesider, der ikke overholder reglerne om fortrydelsesret ved at skrive til adressen: fortryd@fs.dk . Forbrugerombudsmanden har foreløbigt rettet henvendelse til lidt over 100 internetbutikker, der tilsyneladende ikke overholder oplysningsreg-lerne.
Firma accepterer spambøde på 10.000 kr.
Et firma har accepteret en bøde på 10.000 kr. for at udsende spam. Firmaet erkendte at have udsendt under 100 e-mails uden samtykke.
Forbrugerombudsmanden modtog i 2003 flere klager over uønskede e-mail reklamer fra et firma som bl.a. tilbød afholdelse af firmafester. Efter markedsføringslovens § 6 er det som udgangspunkt forbudt at sende reklame til modtagere, der ikke har givet samtykke til det ved brug af telefax, e-mail eller anden elektronisk post.
Tilslutning til antenne-/kabel-tv (tv-programpakker) - negativ aftalebinding
Forbrugerombudsmanden har over for Telia Stofa påtalt, at selskabet i forbindelse med markedsføring af tv-programpakker over for et boligselskab har anvendt negativ aftalebinding. Dette indebar, at såfremt den enkelte lejer ikke selv aktivt frameldte sig en tilbudt tv-programpakke, var lejeren forpligtet til at betale for den dyreste pakke. En sådan kontraktpraksis er i strid med markedsføringslovens § 1 om god markedsfø-ringsskik.
Forbrugerombudsmanden præciserede ligeledes, at såfremt der ikke forelå en udtryk-kelig aftale med den enkelte lejer/beboer om betaling af gebyr, kan der ikke opkræves gebyr af lejerne, hvis de ikke ønsker at tilslutte til en tv-programpakke.
Telia Stofa havde meddelt lejerne i boligselskabet, at der (med boligselskabet) var indgået aftale om, at alle lejligheder skulle have en tv-tilslutning med minimum tv-programpakke 1 (den mindste). Samtidig var udleveret et ”pakkevalgskort”, og det var meddelt lejerne, at hvis pakkevalgkortet ikke blev returneret, ville det blive be-tragtet som at beboeren ønskede pakke 3 (den største). Såfremt beboeren ikke ønske-de Stofa-tv, skulle der betales et gebyr for at holde stikket lukket.
Telia Stofa beklagede, at man ikke i første omgang havde tilbudt lejeren den lille tv-programpakke, og meddelte, at man ville tage kontakt til boligselskabets beboere for at få ordnet eventuelle misforståelser. Lejere vil heller ikke blive opkrævet gebyr, hvis de ikke ønskede tilvalg af Telia Stofas tv-programpakker.
Gratisaviserne skal afleveres ordentligt hos forbrugerne
Gratisaviserne skal helt ind ad brevsprækken eller helt ned i postkassen. Aviserne må ikke hænge i havelågen eller smides på dørmåtten eller på trappen. Det er heller ikke godt nok, at avisen hænger halvt ud af brevsprækken eller postkassen.
Gratisaviserne 24timer, Dato og Nyhedsavisen og deres distributører skal overholde Forbrugerombudsmandens retningslinjer for omdeling af adresseløse forsendelser. De har nu alle afgivet tilsagn over for Forbrugerombudsmanden om fremover at sikre sig, at aviserne afleveres ordentligt og til mindst mulig ulempe for modtageren.
De daglige husstandsomdelte gratisaviser er ikke omfattet af ordlyden i Forbruger-ombudsmandens retningslinjer for omdeling af adresseløse forsendelser, men efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vil det være i strid med god markedsførings-skik, hvis omdelingen ikke foretages i overensstemmelse med retningslinjerne.
Forbrugerombudsmanden har indgået forlig i sag om fibernet
To energiselskaber fusionerede og blev til firmaet SYD ENERGI. I den forbindelse ønskede firmaet en harmonisering af priserne på etableringsafgift. Prisen var tidligere afhængig af, om man boede inden for eller uden for et dækningsområde. Man betalte mere, hvis man lå uden for dækningsområdet.
Efter sammenlægningen var flere kunder kommet inden for dækningsområdet, og der var kun en lille gruppe tilbage, som stadig lå udenfor. Det nye energiselskabet ønske-de at formidle til de kunder, der tidligere faldt uden for dækningsområdet og således før skulle betale den høje afgift, at de efter fusionen var kommet inden for dæknings-området og derfor skulle betale den lave afgift. Ideen var således, at alle kunder inden for firmaets dækningsområde for eftertiden skulle betale 1.250 kr. i etableringsafgift. Kunder, der boede uden for dækningsområdet, skulle betale 3.950 kr.
Firmaet sendte et enslydende brev til alle kunder – både kunder inden og uden for dækningsområdet. Flere af de kunder, som modtog brevet, betalte allerede den lave etableringsafgift. Nogle kunder fik på baggrund af brevet den opfattelse, at etable-ringsafgiften nu var gratis. Disse kunder blev derfor overraskede, da de modtog en opkrævning fra firmaet og klagede til Forbrugerombudsmanden.
SYD ENERGI valgte efter forhandlinger med Forbrugerombudsmanden at acceptere et forlig om, at alle kunder inden for området, der havde modtaget det omtalte brev og havde indgået aftale med SYD ENERGI om tilslutning kun skulle betale kr. 625,00 i etableringsafgift. Det samme ville gælde for dem, der senest 14 dage efter modtagelse af en orienteringsskrivelse om forliget vælger at indgå aftale.
Nye regler gør det nemmere at sammenligne lån
Den 1. maj træder et nyt regelsæt i kraft, som gør det nemmere for forbrugerne at sammenligne priserne på forskellige lån. Med de nye regler bliver alle låneudbydere forpligtet til at give de samme oplysninger.
Skiltningsbekendtgørelsen, som de nye regler er beskrevet i, betyder, at låneudbyder-ne uden for pengeinstitutterne nu skal afgive de samme oplysninger som banker og sparekasser på næsten alle områder. Dermed kan forbrugerne nemmere sammenligne lånene på tværs af de forskellige markeder for lån og dermed søge det billigste lån til netop deres behov.
For at forbrugerne skal få fuldt udbytte af de nye regler, er det vigtigt, at virksomhe-derne kender og overholder reglerne. Derfor vil Forbrugerombudsmanden i forlæn-gelse af bekendtgørelsens ikrafttræden rette henvendelse til branchen og informere om reglerne og senere i 2007 gennemføre en undersøgelse af, hvorvidt reglerne over-holdes og, hvis det er påkrævet, foretage den nødvendige opfølgning herpå.
Brug af betalingskort til køb på internettet må ikke forudsætte, at forbrugerne indgår net-bankaftaler
For at begrænse risikoen for misbrug ved handel på internettet har kortorganisatio-nerne Visa og MasterCard udviklet en ordning, der indebærer, at forbrugerne udover de sædvanlige kreditkortoplysninger skal bruge en personlig, hemmelig kode. Denne nye sikkerhedsforanstaltning forudsætter, at net-butikkerne har tilmeldt sig ordnin-gen.
Ordningen kaldes 3D Secure og er i Danmark gennemført ved en kobling med net-bank-systemerne, så brugerne af betalingskortene bliver forsynet med en net-bank-kode, som de skal anvende ved køb med deres betalingskort på internettet.
Efter forhandling mellem PBS og Forbrugerombudsmanden bliver ordningen gen-nemført, så forbrugerne vil kunne anvende ordningen uden at være tvunget til at ind-gå en egentlig aftale om net-bank. Forbrugere, der ikke ønsker at indgå en egentlig af-tale om net-bank, med heraf følgende rettigheder og forpligtelser, skal således have stillet en net-bankkode til rådighed.
Ordningen markedsføres under forskellige navne fx ”Verified by Visa” og ”Master-Card SecureCode”.
Noter: 1) BEK nr. 330 af 03/04/2007 (Gældende)