SMS-tjeneste for flypassagerer
Den 9. februar 2007 lancerede Forbruger Europa, Forbrugerstyrelsen og Statens Luftfartsvæsen en ny sms-tjeneste for flypassagerer. Tjenesten skal gøre det nemmere for flypassagerer at få kendskab til deres rettigheder i tilfælde af fx flyaflysninger og –forsinkelser.
Forudsat at ens mobiltelefon er sat op til gprs/wap behøver man blot sende beskeden ”fly” til nummeret 1970, og så bliver man præsenteret for en menu, hvor man kan vælge at få oplysninger om ens specifikke problem.
Tjenesten blev lanceret i Go’morgen Danmark på TV2 af forbrugerministeren og lederen af Forbruger Europa, og dagen efter blev der uddelt 12.000 bagagemærker i Københavns Lufthavn med oplysning om tjenesten. Tjenesten er tilgængelig både på dansk og engelsk, og flere af Forbruger Europas søsterkontorer har allerede givet udtryk for, at de gerne vil kopiere konceptet. Yderligere information kan findes på følgende link: http://www.forbrugereuropa.dk/dansk/fakta-raad/3/flyrejser/sms-tjeneste-om-flypassagers-rettigheder/.
Test af fitness- og motionscentre
Forbrugerstyrelsen offentliggjorde den 7. februar 2007 en test af fitness- og motionscentre i Danmark. Baggrunden for valget af dette område, var at markedet for fitness- og motionsydelser er stigende i Danmark og i vid udstrækning appellerer til en større målgruppe end tidligere.
Omdrejningspunktet for testen var, hvilke ydelser fitness- og motionscentre udbyder, hvordan personalet var uddannet, hvordan abonnementsbindinger benyttes og hvordan priserne i centrene afspejlede dette. Testen indeholdt blandt andet oplysninger om følgende:
- Informationer om centerpersonalets kompetencer og uddannelsesstrukturen
- Informationer om centrenes udbud (samt antal ansatte, antal daglige brugere, træning til per-soner med særlige behov etc.)
- Informationer om centrenes priser (for en række forskellige abonnementstyper)
- Informationer om abonnementsbindinger
Testen, der blev foretaget fra oktober til december 2006, er markedsdækkende (i det omfang det har været muligt at kontakte centrene, og de ikke har nægtet at deltage). Således er alle centre, der på daværende tidspunkt udbød fitness- og motionsydelser til private forbrugere, omfattet af testen. Konkret har det været muligt at indsamle oplysninger om 297 centre i Danmark (ud af en totalpopulation på ca. 450).
Testens hovedkonklusioner var:
- At instruktørernes og personlige træneres uddannelser typisk ikke var tilstrækkelige til at kunne varetage træning til personer med særlige behov. Den ekspertgruppe, der var tilknyttet projektet, vurderede, at det var nødvendigt for centrene at have decideret sundhedsfagligt personale, som eksempelvis fysioterapeuter, læger eller idrætsbachelorer. Af de 42 pct. af centre, der ikke har dette personale, udbyder 2/3 alligevel træning til personer med særlige behov. Det er derfor vigtigt at forbrugerne sikrer sig, at de trænes af en korrekt uddannet, hvis de har disse særlige behov. Hvis man ikke fejler noget, kan man generelt set roligt lade sig træne af instruktører og personlige trænere i de danske centre.
- Der er store prisforskelle på markedet. Dette afspejler naturligvis i et vist omfang de ydelser, der tilbydes, og viser en bredde i udbuddet. Det er værd for forbrugerne at sammenholde deres behov med de ydelser, der tilbydes, og prisen i det konkrete center, da der kan være meget at spare.
- 24 pct. af centre, der binder forbrugere i hel- eller halvårlige abonnementer, lader ikke forbrugerne komme ud af deres aftaler – selv ikke under særlige omstændigheder. Forbrugerstyrelsen mener, at branchen burde tillade forbrugerne at komme ud af deres lange abonnementer, hvis der angives en gyldig grund – som eksempelvis graviditet, alvorlige sygdomme, flytning eller lignende.
Testens resultater er præsenteret på www.forbrug.dk, på en måde, der giver mulighed for, at den enkelte forbruger kan kåre sin egen ”test-vinder”. Det sker ved at udvælge de parametre man synes er de vigtigste, og derefter se hvilke centre, der er særligt gode inden for det pågældende parameter.
Kampagne om bedre dialog mellem bilforhandlere og forbrugere
Forbrugerstyrelsen gennemførte i forbindelse med Forbrugerredegørelse 2006 en analyse af brugtvognsmarkedet, og denne afslørede en række interessante problemstillinger. Bl.a. viste undersøgelsen, at forbrugerne i vid udstrækning klager til forhandlerne efter et køb. Undersøgelsen viste også, at 2/3 af forbrugerne ikke følte sig fagligt klædt på til at købe en brugt bil, men at kun ganske få af dem forsøgte at kompensere for dette ved at få bilen tjekket af en ekstern eller få faglig hjælp fra anden side.
Samtidig viser en række sager i Forbrugerklagenævnet og næsten 4.000 opkald om året til Forbrugerstyrelsens hotline, at der er problemer hos nogle forhandlere med at få videregivet korrekte oplysninger i forhold til reklamationsret og andre af købelovens betingelser, samt at en række forbrugere kan have urealistiske forventninger til, hvad en brugt bil kan og ikke kan.
Disse forhold indikerer, at man med fordel kan tilpasse den dialog, som er mellem forhandlere og forbrugere, så der er bedre overensstemmelse mellem de forventninger forbrugerne har til vognene og det produkt, som forhandlerne tilbyder.
Forbrugerstyrelsen har derfor taget initiativ til en todelt kampagne rettet mod bilforhandlere og forbrugere.
Kampagnen vil løbe af stablen i uge 12-13, som er ugerne op til påske, hvor mange traditionelt benytter fridagene til at kigge på bil. Dermed kan kampagnen få maksimal effekt for både forbrugere og forhandlere.
Sælg brugte biler – uden problemer
For brugtvognsforhandlerne vil Forbrugerstyrelsen lave en direct mail kampagne til de knap 8.500 bilforhandlere i CVR-registret.
I forsendelsen vil være information i form af en pjece samt lamineret information som forhandleren kan have hængende i baglokalet til gentagen brug. Informationen vil være fokuseret på at give forhandlerne redskaber til at undgå de mest almindelige misforståelser omkring købeloven og information om, hvilke rettigheder og forpligtelser forbrugerne har.
Køb brugte biler – uden problemer
Udover kampagnen rettet direkte mod bilforhandlere laves der også forbrugerrettet materiale, der bl.a. distribueres via ca. 30 ForbrugerInfopunkter, som er del af den lokale forbrugerrådgivning, som Forbrugerstyrelsen har oprettet sammen med 128 folkebiblioteker over hele landet.
Kampagnen tager udgangspunkt i hvilke rettigheder og pligter man som forbruger har, når man køber brugt bil af en forhandler samt fortæller, hvilke fordele man får rent lovgivningsmæssigt ved at købe hos en forhandler frem for at købe privat.
Shoppingassistenten Howard
Den 14. februar 2007 lancerede Forbruger Europa shoppingassistenten Howard, som skal gøre det nemmere for forbrugerne at undgå de bedrageriske hjemmesider på internettet og samtidig gøre det nemmere at finde de gode hjemmesider. Ved blot at indtaste navnet på den hjemmeside, man overvejer at handle på, får man præsenteret en oversigt over oplysninger, som kan hjælpe forbrugeren med at afgøre, om hjemmesiden er til at stole på. Tjenesten blev lanceret i Go’morgen Danmark på TV2 af lederen af Forbruger Europa. Howard kan prøves på følgende link: www.forbrugereuropa.dk.
ÅOP-Kampagnen
I 2005 undersøgte Forbrugerstyrelsen danskernes forhold til forbrugslån. Resultaterne var nedslående: 70 pct. af danskerne kender ikke begrebet ÅOP. Det vil sige, at de reelt ikke kender prisen på deres lån. Samtidig viste en undersøgelse af markedet for forbrugslån, som familie- og forbrugerministeren fik lavet sidste efterår, at mere end 85 pct. af låneudbydere slet ikke skilter eller ikke skilter tilstrækkeligt med prisen på et lån herunder ÅOP-oplysningerne. På den baggrund lovede familie- og forbrugerministeren, at Forbrugerstyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet ville iværksætte en informationsindsats for udbredelsen af ÅOP-begrebet.
Låneudbydernes mangelfulde skiltning og forbrugernes ringe kendskab til ÅOP gør lånemarke-det uigennemsigtigt. Derfor er det vigtigt, at både forbrugere og låneudbydere har fokus på at benytte ÅOP. I samarbejde med Finanstilsynet, Finansrådet, Finans & Leasing, Dansk Kredit Råd, Forbrugerrådet, DH&S og Realkreditrådet lancerede Forbrugerstyrelsen i november-december 2006 en kampagne, der skulle øge kendskabet til begrebet ÅOP. Kampagnen havde et samlet budget på 1.275.000 kr.
Kampagnen er efterfølgende blevet evalueret, og i den forbindelse er forbrugerne blevet spurgt om deres kendskab til kampagnen og ÅOP begrebet. 20 pct. af forbrugerne havde enten hørt om eller set kampagnen. Før kampagnen kendte 27 pct. af de forbrugere, der havde optaget lån inden for de seneste tre år til ÅOP. Efter kampagnen var tallet steget til 54 pct. Før kampagnen kendte 30 pct. af alle forbrugere til ÅOP. Efter kampagnen var tallet steget til 43 pct.
Nyt fra Forbrugerombudsmanden
Ny strategi
Den 2. marts 2007 offentliggjorde Forbrugerombudsmanden sin nye strategi. Strategien bygger på fem mål, der alle udspringer af en vision om at føre et tilsyn, som forbrugere og erhvervsdrivende kan have tillid til og respekt for. Af strategien fremgår det, at Forbrugerombudsmanden vil søge at:
- Styrke dialogen og samarbejdet med forbrugerorganisationer, erhvervsdrivende og deres organisationer.
- Styrke håndhævelsen af markedsførings- og forbrugerbeskyttende regler.
- Gøre det lettere for erhvervsdrivende at få vurderet lovligheden af nye markedsføringstil-tag.
- Beskytte forbrugerne mod ulovlig og uetisk markedsføring fra udenlandske virksomhe-der.
- Forebygge overtrædelser gennem informationsarbejde.
Forbrugerombudsmanden vil i 2007 have særligt fokus på følgende områder: Børn og unge, prisoplysninger, gebyrer, internethandel, salgsfremmende foranstaltninger, betalingsmiddelloven, internationalt samarbejde
Den nye strategi kan læses på følgende link: http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Om-Forbrugerombudsmanden/strategi
Anmeld en hjemmeside eller et produkt i din blog og modtag et vederlag
Sådan lød tilbuddet til internettets mange bloggere, der kunne tjene penge på deres blogindlæg. Af blogindlægget skal det klart fremgå, at bloggeren modtager betaling, ellers kan det være skjult reklame i strid med markedsføringsloven.
Det fremgik af et svar fra Forbrugerombudsmanden til en erhvervsdrivende der ønskede at vide, hvilke regler denne særligt skulle være opmærksom på ved lanceringen af et nyt koncept, hvor bloggere honoreres for på opfordring at anmelde en virksomheds hjemmeside eller produkter.
Forbrugerombudsmanden meddelte den erhvervsdrivende, at hvis man betaler nogen for at omtale fx et produkt eller en hjemmeside, skal det klart fremgå, at den virksomhed, der har anmodet om at få sine produkter eller hjemmeside anmeldt, har betalt bloggeren for at skrive indlægget. Dette skyldes, at en omtale i en blog mod betaling er reklame, og reklame skal altid kunne identificeres som sådan. Det kunne ikke tillægges betydning, at der ikke blev stillet krav til indholdet af blogindlægget, der således kan være en både positiv eller negativ omtale.
Den erhvervsdrivende lovede derefter Forbrugerombudsmanden at stille det som et krav, at bloggerne i blogindlæggene gør opmærksom på, at de modtager betaling for at skrive indlægget. Den erhvervsdrivende lovede endvidere at føre kontrol med, at bloggerne opfylder dette krav.
Ulovligt gebyr ved brug af fortrydelsesret
En e-handelsbutik havde et aftalevilkår om, at man skulle betale et gebyr på 20 pct. af salgsprisen, hvis man fortrød køb af varer til en pris af 8.000 kr. eller derover.
Forbrugerombudsmanden modtog en klage over dette og skrev til virksomheden, at det fremgår af forbrugeraftaleloven, at en forbruger skal have det fulde beløb tilbagebetalt, hvis et køb fortrydes.
Den erhvervsdrivende har oplyst, at vilkåret er slettet.
Direktør for anpartsselskab frifundet i spamsag
En direktør for et anpartsselskab, der var tiltalt for at have sendt ca. 1.400 spammails ud, kunne ikke straffes personligt, da han ikke blev anset for at være erhvervsdrivende i markedsføringslovens forstand. Den erhvervsdrivende var i denne sag anpartsselskabet. Det fremgår af en dom fra Sø- og Handelsretten. Sagen var rejst på Forbrugerombudsmandens initiativ.
Retten lægger til grund, at det var selskabet, som sendte de pågældende e-mails ud. Desuden lægger retten til grund, at det var en person, der på freelancebasis vedligeholdt selskabets hjemmeside, som stod for udsendelsen. Som anklageskriftet var formuleret, kunne direktøren efter Sø- og Handelsrettens opfattelse derfor ikke straffes, idet der ikke var ført tilstrækkeligt bevis for, at han havde overtrådt markedsføringsloven.
Forbrugerombudsmanden tog i 2005 sagen op over for selskabet, som direktøren var ansat i, efter at have fået over 200 klager fra virksomheder, myndigheder og organisationer over, at selskabet uanmodet havde sendt dem e-mails med reklame for selskabets ydelser. Selskabet gik i imidlertid konkurs inden sagen var afsluttet. Derfor valgte Forbrugerombudsmanden at gå videre med sagen over for selskabets direktør, som han anså som den reelle erhvervsdrivende og dermed den ansvarlige i sagen.
Samsø Linjen tilbagebetaler uberettiget opkrævede oliepristillæg
Samsø Linjen har meddelt Forbrugerombudsmanden, at kunder, der kan dokumentere, at de har indgået aftale om transport til en bestemt pris, fx ved køb af rabatkort, før den 1. oktober 2005, kan få tilbagebetalt oliepristillæg, der efterfølgende er opkrævet med urette.
Forbrugerklagenævnet traf i december 2006 afgørelse om, at Samsø Linjen skulle tilbagebetale et oliepristillæg, som de havde pålagt en forbruger, da denne ville bruge et 10-tursrabatkort, der var købt før indførelsen af oliepristillægget.
Forbrugerombudsmanden spurgte på grundlag af afgørelsen Samsø Linjen, om de vil tilbagebetale oliepristillæg til kunder der kan dokumentere, at de har betalt oliepristillæg på trods af en af-tale om transport til en bestemt pris, hvilket Samsø Linjen nu har oplyst, at de vil.
E-mails med invitationer til computermesse blev anset som reklame-mails
Sø- og Handelsretten idømte den 18. januar 2007 internetbutikken Midt-Data A/S en bøde for udsendelse af spam.
Midt-Data A/S udsendte i august 2004 ca. 5.000 e-mails indeholdende en invitation til en computermesse til personer, der tidligere havde handlet hos dem, men ikke givet samtykke til at modtage reklamemails.
Midt-Data A/S mente ikke, at der var tale om spam, da der kun var tale om en invitation til en gratis computermesse og ikke en henvendelse med henblik på afsætning af varer, som er omfattet af forbudet mod spam i markedsføringslovens § 6, stk. 1.
Forbrugerombudsmanden var til gengæld af den opfattelse, at der var tale om spam og på baggrund af klager fra flere personer, der havde modtaget disse e-mails, blev selskabet anmeldt til politiet.
Sø- og Handelseretten gav ved dommen Forbrugerombudsmanden medhold i, at der var tale om e-mails indeholdende reklame, bl.a. fordi Midt-data også havde solgt varer på messen.
Midt-Data blev derfor idømt en bøde på 25.000 kr., hvilket dog var lavere end den bøde, som anklagemyndigheden havde anmodet om. Retten lagde ved fastsættelsen af bødens størrelse vægt på antallet af e-mails, og henvendelsernes karakter og indhold, der ikke reklamerede for konkrete produkter, men indbød de ca. 5.000 modtagere, der tidligere havde købt produkter hos Midt-Data A/S, til computermessen.
SAS forbedrer synligheden af totalprisen
SAS vil nu ændre sin hjemmeside, så forbrugere kan se de totale priser på flybilletter første gang, de møder en pris. Det har flyselskabet meddelt Forbrugerombudsmanden, efter at han for nylig generelt indskærpede prisoplysningsreglerne over for flyselskaberne.
Dermed er SAS det første flyselskab, som imødekommer Forbrugerombudsmandens krav om, at forbrugerne skal have prisen på en flybillet inklusive skatter og afgifter samt gebyrer, der knytter sig til købet af flybilletten, første gang de ser en pris på en hjemmeside.
På nuværende tidspunkt er hjemmesiden udformet således, at de priser der fremgår af det felt på bestillingssiden, hvor der kan vælges mellem flere mulige afgange, er eksklusive skatter og afgifter, mens prisen på den samlede rejse er oplyst inklusive skatter, afgifter og et salgstillæg i højre side af skærmbilledet.
SAS har imidlertid meddelt Forbrugerombudsmanden, at de nu er i gang med at ændre hjemmesiden. Fremover vil de priser der præsenteres for forbrugeren i det felt på bestillingssiden, hvor der kan vælges mellem flere mulige afgange, være inklusive skatter og afgifter, mens totalprisen, der er summen af ud- og hjemrejsebilletterne samt et salgstillæg, oplyses i højre side af skærm-billedet.
Forbrugerombudsmanden har i en forhåndsbesked til SAS meddelt, at han er tilfreds med den nye udformning af hjemmesiden.
Nye regler om gaver til kunderne
"Køb en kjole og få et armbånd". Sådan må en annonce godt se ud fra den 1. januar 2007. Der skal blot også oplyses om værdien af armbåndet. Har butikken andre betingelser for tilbuddet end købet af kjolen, skal de også oplyses. Det kan fx være, at tilbuddet kun gælder i en bestemt uge, eller at kjolen skal koste mindst 400 kr., for at man kan få armbåndet. Hvis tilbuddet er et slagtilbud, skal butikken vurdere, om den skal tage et forbehold for begrænset antal.
Butikken vil gerne sælge flere kjoler og tilbyder derfor et armbånd oveni. Annoncen – og salget i butikken – er derfor en såkaldt salgsfremmende foranstaltning, som reguleres af den nye § 9 i markedsføringsloven. Tidligere har butikkerne ikke måttet yde eller reklamere med gaver (tilgift), men det er nu lovligt, hvis butikken opfylder de oplysningskrav, der fremgår af § 9.
Salgsfremmende foranstaltninger kan også være rabatter, deltagelse i konkurrencer, udsalg og vintertilbud, og reguleres derfor også af den nye § 9 i markedsføringsloven.
Kort fortalt skal de erhvervsdrivende sørge for, at:
- oplyse om eventuelle tilbudsbetingelser,
- disse tilbudsbetingelser er klare og let tilgængelige,
- værdien af en eventuel gave er klart oplyst samt at
- der tages et klart og tydeligt forbehold for et begrænset antal, hvis der er tale om et slagtilbud, og butikken ikke er sikker på, at der er varer nok.
Forbrugerombudsmanden greb ind over for erotiske sms'er og mms'er til børn
Teleselskaberne skal følge med i hvilke tjenester, der efter aftale med dem, udbydes på deres netværk og skal afbryde forbindelsen til virksomheder, der markedsfører sms'er og mms'er med erotisk eller seksuelt indhold. Det forpligter de sig til i et tilsagn, som de netop har afgivet over for Forbrugerombudsmanden.
Teleselskaberne, der har underskrevet tilsagnet, er Telia, TDC, 3, Sonofon og Tele2. Forbruger-ombudsmanden indkaldte branchen til forhandlinger efter, at det i tv-programmet ”Kontant” den 28. november 2006 kom frem, at børn under 16 år uden problemer kan købe eksempelvis erotiske sms’er og mms’er i strid med selskabernes egne retningslinjer.