Emner til Forbrugerredegørelse 2009
Emnet for Forbrugerredegørelse 2009 ligger nu fast. Redegørelsen kommer i lighed med tidligere år til at indeholde et generelt kapitel om forbrugerforholdene i Danmark. I det generelle kapitel overvåges 57 markeder på parametrene; tillid, gennemsigtighed og klageforhold.
Udover det generelle kapitel kommer Forbrugerredegørelse 2009 til at indeholde ét specialkapitel om emnet: Forbrugerelektronik. Antallet af specialkapitler i Forbrugerredegørelse 2009 er færre end tidligere år, da der parallelt med redegørelsesarbejdet udarbejdes en ny forbrugerpolitisk handlingsplan. Forbrugerredegørelse 2009 forventes offentliggjort i sensommeren 2009.
Test af forbrugerelektronik
Forbrugerstyrelsen forbereder en test af forbrugerelektronik. Testen forventes offentliggjort før sommerferien og kommer sandsynligvis også til at indgå som et element i Forbrugerredegørelsens temakapitel om samme emne. Testen kommer til at foregå ved hjælp af mysteryshopping, og skal afdække kvaliteten af den rådgivning forbrugerne tilbydes i forbindelse med køb af forbrugerelektronik.
Partnerskab om klimaansvar i detailhandlen
I april 2008 blev der på anbefaling af regeringens Erhvervsklimapanel nedsat fire strategiske partnerskaber til reduktion af CO2-udledning. Partnerskaberne har haft til opgave at udarbejde konkrete anbefalinger og initiativer til, hvordan danske virksomheder kan blive bedre til at håndtere risici og udnytte de markedsmuligheder, der følger af klimaudfordringen.
Forbrugerstyrelsen har på vegne af Økonomi- og Erhvervsministeriet varetaget formandskabet og sekretariatsfunktionen for partnerskab om klimaansvar i detailhandlen.
Partnerskabet har i marts afleveret sine anbefalinger og initiativer til Erhvervsklimapanelet. Regeringen anbefales bl.a. at styrke klimadimensionen i miljømærkerne samt at igangsætte udvikling af let anvendelige klimaråd til forbrugerne. Detailhandlen vil bl.a. i 2009 afholde en klimauge i uge 41, hvor klimarådene og klimavenlige produkter markedsføres. Derudover vil rådgivningen til handelsvirksomheder, der ønsker at tage et klimaansvar, blive styrket. Udvalgte anbefalinger og initiativer fra partnerskabets afrapportering vil indgå i Erhvervsklimastrategien, der forventes offentliggjort i maj 2009.
Projekt om konkurrencefremmende forbrugeradfærd
Forbrugerstyrelsen gennemfører i samarbejde med Konkurrencestyrelsen, Erhvervs- og Bygge¬sty¬rel¬sen og Økonomi- og Erhvervsministeriets departement et projekt om kon¬kur¬ren¬ce¬frem¬mede forbrugeradfærd. Projektet skal bl.a. afdække barriererne for en mere konkurrencefremmende forbrugeradfærd på danske og europæiske markeder – herunder komme med anbefalinger til, hvordan en mere konkurrencefremmende forbrugeradfærd kan skabes.
Der er i dag kun begrænset viden om de faktorer, der i praksis har betydning for forbrugernes kon¬kur¬rencefremmende adfærd, herunder hvad der virker som barrierer for den konkurrencefremmende forbrugeradfærd. Det er endvidere usikkert, i hvilken grad og i hvilke sammenhænge forbrugernes adfærd er udtryk for rational adfærd – herunder om den også er præget af andre forhold. Projektet inddrager derfor nyere teoridannelser – bl.a. behavioural economics – der bygger på, at vi som mennesker og forbrugere i visse situationer agerer begrænset rationelt.
Den konkurrencefremmende adfærd er også påvirket af andre barrierer, herunder at forbrugerne skal afsøge markedet for at skaffe relevant information om pris, kvalitet, eftersalgs-service mv., og at denne information ikke altid er fuldt ud tilgængelig.
Det er målet, at projektet skal skabe større klarhed om disse faktorer. Projektet er påbegyndt d. 1. april 2009 og løber frem til 1. april 2010.
Servicedirektivet
Implementering af servicedirektivet bevirker, at de to forbud i markedsføringslovens §§ 10 og 11 vedrørende rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer ikke kan opretholdes over for tjenesteydere fra andre medlemslande, der udøver virksomhed på midlertidig basis i Danmark. Denne undtagelse fremgår af L 123, som blev 1. behandlet af Folketinget den 26. februar 2009.
Dette skyldes, at reklame og markedsføring af varer og tjenesteydelser er omfattet af servicedirektivet. Det betyder bl.a., at nationale særkrav til, eller forbud i forbindelse med, markedsføring skal vurderes i forhold til servicedirektivets artikel 16. Ifølge denne artikel kan nationale særkrav og særforbud ikke håndhæves over ’midlertidige’ tjenesteydere etableret i andre medlemslande, hvis disse krav og forbud er begrundet i forbrugerbeskyttelse. Dette er tilfældet med markedsføringslovens §§ 10 og 11 om forbud mod markedsføring via rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer.
Det betyder, at:
- ’midlertidige’, udenlandske tjenesteydere vil kunne benytte sig af markedsføring via rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer i Danmark, så længe disse indløses i udlandet, samt at
- en dansk etableret tjenesteyder ikke kan omgå forbuddene i markedsføringsloven ved fx at indgå aftale med en udenlandsk virksomhed om at fremsende rabatkuponer til danske forbrugere.
Digitalt forældreforum: Forældre til onlinebørn
Forbrugerredegørelse 2008 viste, at 7 ud af 10 af forældrene ikke selv besøger de onlineuniverser, som børnene dagligt færdes i. Forbrugerstyrelsen gik derfor d. 26. januar 2009 i luften med det digitale forælderforum Forældre til onlinebørn. Tanken er at få forældre til at gå i dialog om deres børns onlineliv og forbrug af digitale medier.
Som noget nyt i offentligt regi er forummets primære drivkraft forældrene selv. Forældrene vurderer og anbefaler hjemmesider til børn og deler erfaringer med hinanden om deres børns onlineliv. Forummet er indtil videre blevet taget godt imod med godt 220 oprettede profiler, 10.500 besøg og 40.750 sidevisninger fordelt på 8400 besøgende. Især indlæg om overvågning af børn, surftider og Facebook er velbesøgte. Find Forældre til onlinebørn på forbrug.dk/onlineboern er velbesøgte.
Forældre til onlinebørn findes på www.forbrug.dk/onlineboern.
Købelovsevent i Field’s på Amager
Forbrugerstyrelsen havde ved en event i Field’s på Amager, fredag d. 13. marts 2009, valgt at sætte fokus på købelovsrettigheder under sloganet ”Husk! Gem din bon i to år”, da undersøgelser viser, at kun knap halvdelen af forbrugerne kender købeloven.
Uden en bon er det næsten umuligt at bevise en købsaftale og dermed at få del i de rettigheder, som købeloven giver den enkelte forbruger. Netop det manglende kendskab til de to års reklamationsret giver problemer for forbrugerne, og er samtidig et problem i forhandlerleddet.
”Ja tak, det vil jeg faktisk rigtig gerne ha’!”, ”Super god idé, det gemmer jeg” og ”Må jeg også få et kort til min søster?” var typiske reaktioner, da 14 medarbejdere fra Forbrugerstyrelsen delte ”huskeklemmer” påtrykt ”Husk! Gem din bon i to år” og små kort med de vigtigste råd fra købeloven ud i Field’s på Amager. Generelt var folk meget glade for at møde Forbrugerstyrelsens medarbejdere og tog sig tid til at høre, hvad det egentlig er, man kan bruge sin bon til. Der blev på de to timer delt 1200 huskeklemmer og endnu flere købelovskort ud til kunder og forretningsindehavere i Field’s.
Ny købelovsguide på forbrug.dk
For at understøtte budskaberne på købelovskortet lancerede Forbrugerstyrelsen samme dag en ny købelovsguide på www.forbrug.dk. I købelovsguiden bliver de vigtigste elementer i købeloven gennemgået og uddybet, og forbrugerne kan her få svar på, hvilke rettigheder de har, og hvordan de kan gøre krav på dem.
Test af feriehusudlejning
Forbrugerstyrelsen offentliggjorde i december 2008 en test af feriehusudlejning, der sammenlignede 139 feriehusudlejere i forhold til 1) oplysninger om vilkår, 2) service samt 3) priser på tillægsydelser. Testen viste bl.a., at der er forbedringsmuligheder for branchen i forhold til service. Derudover viste testen, at der er stor forskel på priserne for tillægsydelser såsom slutrengøring, leje af udstyr og udgifter til vand og el.
Undersøgelse af vejhjælp
I februar 2009 offentliggjorde Forbrugerstyrelsen en undersøgelse af vejhjælp. Undersøgelsen bestod af en gennemgang af priser, vilkår og abonnementsbetingelser hos de tre landsdækkende udbydere af vejhjælp: Falck, Totempo og Dansk Autohjælp. Forbrugerstyrelsen vurderede, at udbydernes abonnementsbetingelser på nogle punkter var uklare. Sagen blev derfor overdraget til Forbrugerombudsmanden, jf. nedenfor.
Pristjek af returbilletter
Forbrugerstyrelsen har i marts 2009 offentliggjort et pristjek af returbilletter med fly, tog og bus på syv strækninger mellem Danmarks fem største byer i påsken. Pristjekket viser blandt andet, at togbilletter med studierabat i nogle tilfælde koster mere end almindelige togbilletter. Pristjekket viser også, at bussen i langt de fleste tilfælde er den billigste transportform.
Undersøgelse af delebiler
Forbrugerstyrelsen offentliggjorde i april 2009 en undersøgelse af 14 delebilsordninger. Undersøgelsen viser, at der er store prisforskelle mellem delebilsordningerne i forhold til, hvad det koster at melde sig ind, hvor meget der tages i selvrisiko, og hvad det koster pr. kørt km. Derudover viste undersøgelsen, at det fortrinsvis er unge under 30 år, folk i hovedstadsregionen og folk med en lav indkomst, der overvejer en delebil.
Nyt fra Forbruger Europa
Nyt tjekkisk Forbruger Europa
Forbruger Europa accepterede i slutningen af 2008 en anmodning fra EU-Kommissionen om at fungere som mentor for et nyt tjekkisk Forbruger Europa center, som pr. 1. januar 2009 erstattede det tidligere tjekkiske center. Den 5. og 6. marts 2009 var lederen af og en sagsbehandler fra det tjekkiske center på studiebesøg hos Forbruger Europa. En lang række forhold som netværkets historie og rutiner, tidligere og nuværende projekter, økonomi og arbejdsprogrammer, det interne samarbejde i netværket, sagsbehandlingsprocedurer blev drøftet. Gennem resten af 2009 bistår Forbruger Europa fortsat de tjekkiske kolleger.
Emma
Forbruger Europas online rådgiver, Emma, som blev introduceret i efteråret 2008, er i begyndelsen af 2009 blevet fuldt integreret på Forbruger Europas hjemmeside. Rådgiveren har nu en fremtrædende placering på hjemmesiden og er samtidig let at anvende. Det er håbet, at brugerne fremover i stigende grad vil gøre brug af dette nye værktøj, der både gør det muligt at få konkrete svar på konkrete problemstillinger og samtidig hjælper brugerne med at finde relevant generel information på hjemmesiden.
Temaer om køb og leje af bil i udlandet
Forbruger Europa lancerede i første kvartal to nye temaer om køb og leje af bil i udlandet på hjemmesiden.
Konference om direktivet om urimelig handelspraksis
Den 24. marts 2009 afholdtes en konference i Bruxelles om det første års erfaringer med direktivet om urimelig handelspraksis. På konferencen deltog repræsentanter fra stort set alle EU-lande fra såvel det håndhævende CPC-netværk som Forbruger Europa netværket, ligesom også en række erhvervs- og forbrugerorganisationer var repræsenteret. På konferencen gav lederen af det danske Forbruger Europa en præsentation, som efterlyste mere håndhævelse på tværs af grænser, og som samtidig opfordrede til samarbejde mellem de to netværk på området. Dette skal nu drøftes videre på et fælles møde mellem Kommissionen og de to netværk.
Nyt fra Forbrugerombudsmanden
Retningslinjer og vejledninger
Enighed om markedsføring af kortfristede lån (sms-lån)
Forbrugerombudsmanden har efter forhandling med branchen omkring sms-lån opnået enighed om retningslinjer på området. Med vedtagelsen af retningslinjerne er der nu taget skridt til få fastlagt reglerne for markedsføringen af disse lån og sikre, at forbrugerne får den viden, de har brug for til at vurdere et sådant lån.
De nye retningslinjer, hvis fulde navn er ”Markedsføring af kortfristede eller mindre lån indgået som fjernsalgsaftaler”, trådte i kraft den 1. marts 2009 og indeholder bl.a. en præcisering af reglerne vedrørende:
- markedsføringen, som skal overholde ”god skik”
- aftaleindgåelsen, herunder at alle bebyrdende aftalevilkår skal fremgå af selve korrespondancen på fx sms med forbrugeren
- oplysninger om prisen på lånet og angivelse af årlige omkostninger i procent (ÅOP)
- øvrige oplysningskrav inden aftalens indgåelse
- procedure for sikker identifikation af låntager
- passende kreditvurdering således, at låneaftalen kan indgås på et forsvarligt og oplyst grundlag, og at der ikke medvirkes til gældsstiftelse, som kan anses for klart uforsvarlig
- vejledning om långivers egne produkter, vilkår og priser
- fortrydelsesretten, herunder de maksimale beløb der kan opkræves ved fortrydelse.
Retningslinjerne gælder for udbydere af kortfristede kreditaftaler med en løbetid på optil tre måneder.
Retningslinjerne finder også anvendelse på kreditaftaler uanset disses løbetid:
- hvor det samlede beløb, der skal betales, ikke overstiger 1.500 kr.
- på kreditaftaler med variabelt lånebeløb, hvor det samlede beløb, der skal betales ved fuld udnyttelse af kontoen, ikke overstiger 1.500 kr.
I alle tilfælde er det en forudsætning for anvendelsen af retningslinjerne, at aftalen indgås som en fjernsalgsaftale.
Som en del af aftalen forventer Forbrugerombudsmanden at modtage kvartårlige indberetninger fra sms-låneudbyderne om omfanget og karakteren af de lån, som udbydes, herunder andelen af misligholdte lån.
Lovgivningen indeholder ikke hjemmel til at fastsætte loft over renten på sms-lån, og dette spørgsmål er ikke indgået i forhandlingerne. De nye retningslinjer er forhandlet med Finansrådet, Finans & Leasing, Dansk Kredit Råd, Dansk Erhverv, DI Handel, Forbrugerrådet og med deltagelse af Finanstilsynet. SMS Kviklån A/S, Dansk Finansieringskompagni ApS og Mobillån Danmark ApS har deltaget som observatører, og alle selskaber har accepteret retningslinjerne.
Ændring i nye ”Nej tak” – ordninger efter forhandling
Retningslinjerne om adresseløse forsendelser fra november 2008 er efter ønske fra Folketingets Trafikudvalg blevet ændret, så det bliver lettere at omdele telefonbøger, lokale vejvisere og aftenskolekataloger mv.
Forbrugerombudsmandens retningslinjer om god markedsføringsskik ved omdeling af adresseløse forsendelser blev offentliggjort den 19. november 2008. Der bliver indført to nye ”nej tak”-ordninger:
• ”Reklamer – Nej tak”
• ”Reklamer og gratis aviser – Nej tak”
Ændringen af retningslinjerne betyder, at også telefonbøger, lokale vejvisere og aftenskolekataloger mv. kan omdeles, selv om adressen er tilmeldt ”Reklamer – Nej tak”. Derimod må de ikke omdeles, hvis adressen er tilmeldt den mere omfattende ordning ”Reklamer og gratis aviser – Nej tak”. Denne type reklamer er altså nu særligt reguleret i retningslinjerne.
Retningslinjerne, der således blev revideret i januar 2009, træder som planlagt i kraft den 30. april 2009.
Straffesager
Bøder for manglende oplysninger om fortrydelsesret på hjemmeside
Der er blevet afsagt dom i den 3. og 4. sag om fortrydelsesret på internettet. Sagerne udløber af Forbrugerombudsmandens e-handelskampagne i foråret 2007, hvor over 280 hjemmesider blev undersøgt for deres oplysninger om fortrydelsesret.
De erhvervsdrivende, hhv. en forhandler af forskellige uld- og mohair-produkter samt opskriftsbøger via internettet og en forhandler af musikinstrumenter, blev idømt bøder på henholdsvis 1.000 kr. og 25.000 kr.
I sagen mod forhandleren af uld- og mohair-produkter lagde retten bevismæssige problemstillinger til grund for bødens størrelse. I sagen mod musikforhandleren fandt retten, at fordi oplysningerne havde manglet over en længere periode, var overtrædelsen ”gentagen” – og dermed problematisk, hvilket blev takseret til 25.000 kr.
Andre sager vedrørende overtrædelse af forbrugeraftalelovens § 29, stk. 1, nr. 1, har foreløbigt resulteret i bøder i størrelsesordenen fra 25.000 til 35.000 kr.
Ejendomsmæglere accepterer bøder for uønsket reklame
To ejendomsmæglere har fået bødestraf for at sende adresseret reklame til forbrugere trods registrering på CPR-registerets ”Robinson-liste” efter Forbrugerombudsmandens politianmeldelse i marts 2008.
Ejendomsmægleraktieselskabet Poul Erik Bech har valgt at afslutte sagen med at acceptere en bøde på 10.000 kr., og Siesbye Kapsch ApS har accepteret en bøde på 5.000 kr.
Ejendomsmægleraktieselskabet Poul Erik Bech har 2 gange sendt adresseret markedsføringsmateriale til den samme person – en person, der havde frabedt sig reklame via registrering på Robinson-listen, der administreres af CPR-registeret. Ejendomsmæglerfirmaet Siesbye Kapsch ApS har i 1 tilfælde sendt adresseret markedsføringsmateriale til den samme person.
Retssager
Støtte til lejere i retssag mod menighedsråd
Forbrugerombudsmanden indtrådte i december 2008 i en retssag, som sommerhusejere med sommerhus på lejet grund havde anlagt mod deres udlejer, et østjysk menighedsråd.
Menighedsrådet ville i forbindelse med forlængelse af en lejeaftale forhøje lejen meget betydeligt. Lejerne kunne som konsekvens risikere at lide et meget stort tab, hvis lejemålet ikke fortsatte, fordi udlejer i så fald kunne kræve, at sommerhuset blev fjernet og grunden leveret tilbage i ryddet stand.
Lejerne anlagde retssagen mod menighedsrådet for at få vilkåret om lejefastsættelse/lejeregulering ændret/tilsidesat som urimeligt. Udlejer har til stadighed afvist at forhandle spørgsmålet om lejefastsættelse/lejeregulering.
Der er i marts 2009 faldet dom i sagen, som på en lang række punkter falder ud til lejernes fordel. Menighedsrådet har af retten fået besked på at nedsætte lejen for de grunde, hvorpå de berørte sommerhusejere har opført deres ejendomme. Dommen pålægger desuden menighedsrådet at tilbagebetale lejerne den leje af grunden, der er betalt for meget i perioden for den nye lejekontrakt.
Dom om fortrydelsesret i sag om køb af e-penge til brug på PayPal
Østre Landsret har i en principiel dom fastslået, at pengene er tabt, hvis du som forbruger har investeret i e-penge til brug for køb via PayPal – og varen eller ydelsen ikke bliver leveret. Sagen blev anlagt af en forbruger mod hans bank, og den rejste også et principielt spørgsmål om anvendelsen af Forbrugerombudsmandens retningslinjer på området, som forbrugeren havde støttet sin ret på.
Østre Landsret mente ikke, at retningslinjerne fandt anvendelse på forbrugerens køb. Forbrugeren havde brugt sit Visa-kort til at få leveret e-penge - og den ydelse havde han fået.
Dommen fra Østre Landsret underkender Pengeinstitutankenævnets tidligere afgørelse i sagen, hvor forbrugeren fik medhold i, at Forbrugerombudsmandens retningslinjer fandt anvendelse på købet. Efter denne afgørelse stævnede forbrugeren banken, og Forbrugerombudsmanden indtrådte til støtte for forbrugerens synspunkt.
Andre sager
Saglig klagehåndtering på DSB-tog
En sag i dagspressen satte fokus på, om det er lovligt, at DSB opkræver gebyrer af passagerer, der på grund af svigt ved billetautomaten ikke har indløst billet til turen med toget.
Den pågældende sag rejste problemstillingen om, hvorvidt en rejsende, der ikke har billet, kan opkræves en kontrolafgift på 600 kr., et ekspeditionsgebyr på 40 kr. for udstedelse af billet eller blot billettens pris.
Forbrugerombudsmanden vurderede gennem den efterfølgende kontakt med DSB, at sager om passagerer, der kommer af sted uden gyldigt kort eller billet, blev håndteret sagligt. Dog gjorde Forbrugerombudsmanden gældende, at det er unødigt formelt, at en kunde skal klage skriftligt, hvis han/hun i øvrigt kan påvise, at det grundet en fejl fra DSBs side ikke har været muligt at købe en billet på afrejsestationen. Det synspunkt tog DSB til efterretning.
Bedre oplysninger om internethastigheder
Forbrugerombudsmanden holdt i efteråret møde med en række udbydere af bredbånd om deres markedsføring af internethastigheder. Han indskærpede de krav, der gælder efter teleretningslinjerne om bl.a. de oplysninger, forbrugerne får om hastighederne, og deres placering på udbydernes hjemmeside.
Mødet blev holdt på baggrund af, at Forbrugerombudsmanden som led i sit arbejde i det internationale forbrugerbeskyttelsesnetværk ICPEN har undersøgt hjemmesiderne for 15 bredbåndsudbydere og konstateret, at der over en bred kam er problemer med at leve op til teleretningslinjerne på dette punkt.
Da teleretningslinjernes krav stadig er relativt nye, valgte Forbrugerombudsmanden i dette tilfælde at komme med en generel indskærpelse til branchen. Der var på mødet enighed om, at der er behov for at stramme op på området, og udbyderne gav tilsagn om at gennemgå deres markedsføring.
Aftale om vejhjælp må ikke automatisk fornys
Dansk Autohjælp A/S har ændret sine abonnementsbetingelser for privatabonnenter efter henvendelse fra Forbrugerombudsmanden. Privatabonnenterne vil fremover blive gjort opmærksomme på, at de skal indgå en ny aftale hvert år for fortsat at få hjælp, hvis bilen går i stykker.
Det fremgår således nu af Dansk Autohjælp A/S´s abonnementsbetingelser, at et abonnement er tidsbegrænset, idet et abonnement er gældende for 12 måneder af gangen, hvorefter abonnementet automatisk ophører, medmindre det nytegnes ved fornyet betaling for den kommende 12 måneders abonnementsperiode.
17 rejsebureauer- og selskaber tager indskærpelse til efterretning
17 rejsebureauer- og selskaber har taget en indskærpelse om oplysning af totalpris og brug af negativ aftalebinding til efterretning.
På nogle af hjemmesiderne var der på forhånd automatisk tilvalgt en række tillægsydelser, såsom rejse- og afbestillingsforsikringer, når forbrugeren bestilte sin rejse. På de resterende hjemmesider fremgik det ikke tilstrækkelig klart, når forbrugeren fik oplyst en pris første gang, at der oveni prisen også skulle lægges eksempelvis ekspeditionsgebyrer, olietillæg og obligatorisk transport t/r til lufthavnen.
Selskaberne er nu ophørt med denne praksis efter, at Forbrugerombudsmanden har kigget deres hjemmesider efter i sømmene.
Rejsebureau kan ikke kræve tvungen forsikring
Et rejsebureau ønskede at få Forbrugerombudsmandens vurdering af, hvorvidt det ville være lovligt at afskære forbrugere fra at købe rejser, hvis de ikke tegnede en rejseforsikring gennem rejsebureauet eller dokumenterede, at de allerede var omfattet af en rejseforsikring.
I bestillingsforløbet på hjemmesiden ville rejsebureauet indsætte et punkt kaldet ”tilvalg af forsikring”, hvor forbrugeren ved at sætte kryds skulle vælge mellem at købe en årsrejseforsikring eller indsende oplysninger om sin nuværende forsikring.
Valgte forbrugeren ingen af de to muligheder, kunne bestillingen ikke gennemføres, hvilket forbrugeren ville blive orienteret om via et pop-up vindue.
Et sådant markedsføringskoncept er efter Forbrugerombudsmandens opfattelse i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1, fordi der kan være tale om forskelsbehandling på et usagligt grundlag.
Baggrunden herfor er, at der ikke er tale om en lovpligtig forsikring og at rejsebureauernes såkaldte omsorgspligt ikke kan fortolkes som en pligt til at sørge for, at forbrugerne har tegnet behørig forsikring.
At være ”lægeeksamineret massør” skal kunne dokumenteres
Forbrugerombudsmanden har afgjort en konkret sag om brugen af titlen ”lægeeksamineret massør”.
Massøruddannelsen er en privat uddannelse, som ikke er reguleret ved lov i forhold til fx uddannelsens indhold og forløb, herunder eksamen og titler. For så vidt angår brugen af titlen ”lægeeksamineret massør” er der heller ikke fastsat regler eller praksis for brugen af denne titel.
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at hvis titlen ”lægeeksamineret massør ” anvendes i forbindelse med markedsføringen af en massøruddannelse, må titlen kun indgå i markedsføringen såfremt:
- en læge foretager eksamination
- og/eller retter eksamensopgaver i de fag på uddannelsen, hvor det er fagligt relevant, at en læge eksaminerer.
Konfirmander må ikke bruges som salgskanal
Forbrugerombudsmanden har påtalt en sag om en tøjforretnings brug af vennehvervning. Tøjforretningen fik skoleelever til at indsamle navne på kommende konfirmander, der til gengæld fik et gavekort som belønning for indsatsen. Efterfølgende sendte butikken invitationer til konfirmandaften og andet markedsføringsmateriale ud til de unge.
Forbrugerombudsmanden gjorde opmærksom på, at denne markedsføringsform var aggressiv og i strid med markedsføringslovens § 1 om god skik og § 8, stk. 1, da markedsføringen var rettet mod børn og unge.
Aviserne må opretholde en klar adskillelse mellem reklame og redaktionelle tekster
Forbrugerombudsmanden har drøftet grænsen for udformning og placering af reklamer i forhold til redaktionel tekst med metroXpress København, Urban og 24 Timer.
Anledningen var avisernes brug af logoer, billeder af luftballoner, trekantede annoncer og farvede bobler, der bryder ind i de redaktionelle tekster og nyheder.
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at aviserne skal opretholde en klar adskillelse mellem reklame og redaktionelle tekster på en måde, så læserne ikke kommer i tvivl om, hvornår der er tale om reklame, og således at læserne ikke bliver overrumplet og efter omstændighederne vildledt.
Forbrugerombudsmanden har afsluttet sagen med en opfordring til de tre aviser om tydeligt at adskille reklame og redaktionelle tekster.
Call Me har ryddet op efter Debitel
Call Me, der har overtaget teleselskabet Debitel, har i samråd med Forbrugerombudsmanden ændret selskabets markedsføring, så den overholder reglerne.
Forbrugerombudsmanden har været i dialog med Call Me A/S om ulovligheder og problemer i markedsføringen, og om mulige løsninger. Call Me har efterfølgende foretaget forskellige kommunikationsmæssige ændringer i markedsføringen.
Call Me har desuden meddelt Forbrugerombudsmanden, at de helt stopper med visse typer af markedsføring og fremgangsmåder, som Debitel benyttede sig af. Call Me har også løst de klagersager, selskabet selv overtog fra Debitels kunder samtidigt med, at de overtog kunderne. Sagerne hos Forbrugerombudsmanden er afsluttet med en indskærpelse til Call Me A/S om at overholde markedsføringsloven og teleretningslinjerne fremover.
Advarsel om opkald om ferierejser
Forbrugerombudsmanden blev i januar måned 2009 gennem pressen og henvendelser fra forbrugere opmærksom på, at en ny bølge af opringninger fra amerikanske rejseudbydere havde ramt de danske forbrugere.
I den forbindelse udsendte han en pressemeddelelse, hvori han rådede forbrugerne til at være varsomme med at reagere på tilbud og/eller gratis rejser. Pressemeddelelsen indeholdt ligeledes en række gode råd om at få tilbuddet på skrift, om at undgå at udlevere kort- og kreditoplysninger samt tjekke kontoudtog mv. Udsendelsen blev koordineret med PBS.
Opkrævning af rykkergebyrer og inkassoomkostninger
Falck har givet afkald på at opkræve 1.400 kr. i udenretlige rykkergebyrer og inkassoomkostninger i forbindelse med en regning, som en forbruger nægter at anerkende og betale. Det sker efter Forbrugerombudsmandens indgriben i en sag, hvor en forbruger allerede fra start gjorde Falck opmærksom på, at han ikke ville vedgå sig regningen og kun ville betale, hvis han blev dømt ved retten til det.
Falck har taget Forbrugerombudsmandens henvendelse om, at det er ulovligt og i strid med både markedsføringsloven og inkassoloven til efterretning, og kravet mod forbrugeren er blevet frafaldet for så vidt angår betalingen for 2. og 3. rykkergebyr samt de 1.200 kr. i inkassoomkostninger.