Design for Alle – Fysisk tilgængelighed til emballager
Forbrugerstyrelsen offentliggjorde i marts 2008 projektrapporten: ”Design for alle – Fysisk tilgængelighed til emballager”. Den daglige kontakt med fødevareemballager kan være en udfordring for forbrugerne. Derfor sætter Forbrugerstyrelsen fokus på de forretningsmæssige fordele, der kan være ved at arbejde med tilgængelighed til emballager. Kravene til fødevareemballager er mange og høje, men det kan lade sig gøre at forene de mange krav med tilgængelighed. Projektet viser, gennem en række cases, at flere virksomheder har forretningsmæssig succes med at inddrage tilgængelighed i designet af deres emballager.
I forbindelse med projektrapportens offentliggørelse blev der udarbejdet en brochure, der tager udgangspunkt i rapportens cases. Brochuren er, som et led i offentliggørelsen, blevet sendt til ca. 100 relevante virksomheder, der alle arbejder med emballager.
Brochuren og rapporten kan læses på forbrugerstyrelsen.dk.
Markedstjek af priserne på kørekort
Til sommer offentliggøres et markedstjek af priserne på kørekort. I markedstjekket er der indsamlet priseksempler på alle de lovpligtige ydelser, der kræves for at erhverve sig kørekort til almindelig personbil. Mange køreskoler markedsfører såkaldte pakkepriser, hvortil der ofte skal lægges yderligere udgifter for eksempelvis førstehjælpskursus, gebyrer mv. Formålet er derfor at afdække den samlede pris, som forbrugerne reelt skal betale for et kørekort, samt at tydeliggøre mulige prisforskelle og besparelser for forbrugerne.
Test af tjenesteydelser i 2008
Emnerne for årets test af tjenesteydelser er henholdsvis indkøb af håndkøbsmedicin på apoteker og udlejning af feriehuse.
Apoteker er valgt som testemne, da Forbrugerstyrelsen ønsker at afdække, i hvilket omfang apotekerne giver forbrugerne den rådgivning, der er afgørende for, at apotekerne udfylder en rolle i forbindelse med patientsikkerheden. Det vil sige, at test og sammenligning af ydelserne kan hjælpe forbrugerne, når de skal vælge apotek.
Feriehusudlejning er valgt som testemne for at undersøge den service, som udlejningsbureauerne yder ved udlejning af feriehuse. Udlejningsbureauerne formidler i dag størstedelen af feriehuse i Danmark. Flere og flere danskere gør brug af udlejningsbureauer, når de booker sommerhuse til deres ferier. Det at leje et sommerhus til sin ferie er forholdsvist dyrt. Både fordi selve lejen kan være en stor post på feriebudgettet, men også i forhold til hvis hele ferien, skal tilbringes i et lejet sommerhus. Derfor er det relevant at teste, om forbrugerne får den ydelse, de er blevet lovet i forbindelse med indgåelse af lejeaftalen.
SMS-lån
Der har i den seneste tid været fokus på de såkaldte sms-lån, der er en ny type kortfristede forbrugslån med relativt høje årlige omkostninger i procent. Lånene optages via sms. Senest har Socialdemokraterne fremsat et forslag om forbud mod sms-lån.
Økonomi- og erhvervsministeren har fokus på området. Reglerne på området kigges nu efter i sømmene, og ministeren er i dialog med forskellige parter, herunder Forbrugerombudsmanden, med henblik på at drøfte behovet og mulighederne for stramninger på området.
Test af batterier
Forbrugerstyrelsen offentliggjorde en test af batterier i slutningen af marts 2008. Testen viste resultater af udvalgte engangs- og genopladelige batterier på markedet. På baggrund af testresultaterne kunne Forbrugerstyrelsen blandt andet oplyse om besparelsesmulighederne ved at investere i genopladelige batterier. En investering på omkring 500 kroner i fire batterier og en oplader giver ca. 6000 timers energi, mens man for samme beløb kun får omkring 85 timers energi, hvis man køber engangsbatterier. Batteritesten er Forbrugerstyrelsens anden test i år. I februar offentliggjorde styrelsen en test af computerskærme. Forbrugerstyrelsen overvejer i øjeblikket mulige emner for en produkttest, der skal bringes i løbet af efteråret.
Forbrugerstyrelsens Resultatkontrakt
Forbrugerstyrelsen og Økonomi- og Erhvervsministeriets departement har i april 2008 indgået resultatkontrakt. Resultatkontrakten vedlægges som bilag til nyhedsbrevet.
Nyt fra Forbrugerombudsmanden
Retningslinjer på teleområdet
Forbrugerombudsmanden har forhandlet nye retningslinjer på teleområdet på plads. Retningslinjerne, som træder i kraft den 1. maj, skal hjælpe telebranchen til at markedsføre sine produkter mere gennemskueligt over for forbrugerne.
De vigtigste ændringer i retningslinjerne er:
Reklamering med internethastigheder
Det er blevet præciseret, at hvis den markedsførte hastighed ikke er identisk med den effektive hastighed, som forbrugeren opnår, skal der tages et klart forbehold for dette i markedsføringsmaterialet. Der skal samtidig gives oplysninger om størrelsen af den reducerede hastighed.
Vejledningspligt
De erhvervsdrivende har efter omstændighederne en vejledningspligt over for forbrugeren i forbindelse med valg af abonnement og anvendelse af dette.
Prisoplysninger
Det er blevet præciseret, at hvis der annonceres med priser, må der gives tydelige oplysninger om alle faste og variable priser og prisvilkår, der er væsentlige for forbrugerens vurdering af tilbuddet.
Retningslinjerne er en revision af de allerede eksisterende retningslinjer, der trådte i kraft 1. maj 2005.
Straffesager
Bøde på 100.000 kr. til H&M for Madonna-reklame
En såkaldt voice message er ikke omfattet af et ja tak til at få tilsendt yderligere information. H&M har derfor betalt en bøde på 100.000 kr.
I forbindelse med en større markedsføringskampagne for Madonnas tøjkollektion havde flere forbrugere sagt ja tak til, at H&M måtte sende dem yderligere information. Men Forbrugerombudsmanden var af den opfattelse, at man ikke ”sender” reklamer til forbrugerne, når man ringer dem op på deres telefon og afspiller en såkaldt voice message.
Bøden er fastsat med udgangspunkt i den nye beregningsmodel for udmåling af bøder for spam, som Folketinget godkendte i forbindelse med ændringen af markedsføringsloven i 2005.
Forbrugerombudsmanden politianmelder SMS Kviklån
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt SMS Kviklån A/S for at give forkerte oplysninger om prisen på SMS-lån.
Selskabet annoncerede med ÅOP på mellem 20 og 35 %, blandt andet på internettet og i reklamer. De beregninger, som Forbrugerombudsmanden fik foretaget, viste dog et noget andet billede. Den korrekte ÅOP for det største lån på 3.000 kroner, ligger nemlig på ca. 15.000 %, mens ”prisen” for et lån på 500 kroner overstiger 1.000.000 % i ÅOP.
Forbrugerombudsmanden er for tiden i dialog med udbyderne af SMS-lån om en række principielle spørgsmål i forbindelse med långivningen, herunder overholdelsen af reglerne om fortrydelsesret, gebyrer og aftalevilkår m.v.
Baggrund
Låneudbydere skal give en række oplysninger til forbrugerne, herunder oplysninger om såkaldt Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP). ÅOP gør det muligt for forbrugerne at sammenligne prisen på forskellige lån.
Ejendomsmæglere meldt til politiet for at overtræde Robinson-forbuddet
Forbrugerombudsmanden har anmeldt to ejendomsmæglerselskaber til politiet for overtrædelse af markedsføringslovens § 6 om Robinson-forbuddet.
Det ene selskab, Poul Erik Bech, havde 2 gange sendt adresseret markedsføringsmateriale til en person på Robinson-listen. Den anden ejendomsmægler, Siesbye Kapsch ApS, havde ligeledes sendt adresseret markedsføringsmateriale til samme person på Robinson-listen.
Baggrund
Det er en overtrædelse af markedsføringslovens § 6, stk. 3, hvis en erhvervsdrivende henvender sig med adresseret reklame til en person, når det fremgår af Robinson-listen (fortegnelse udarbejdet af Det Centrale Personregister, CPR), at personen har frabedt sig sådanne henvendelser.
Kraks Forlag A/S meldt til politiet for telefax-spam
Forbrugerombudsmanden har meldt Kraks Forlag til politiet for at sende reklame via telefax.
En erhvervsdrivende havde modtaget uanmodet reklame sendt via telefax fra Kraks Forlag A/S. Efter at have fået en klage fra den pågældende erhvervsdrivende, rettede Forbrugerombudsmanden henvendelse til Kraks Forlag. Han gjorde forlaget opmærksom på reglerne om spam, hvilket selskabet har taget til efterretning.
Baggrund
Det er en overtrædelse af markedsføringslovens § 6, stk. 1, hvis en erhvervsdrivende henvender sig til nogen ved brug af telefax med henblik på afsætning af bl.a. tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.
Scandlines anmeldt til politiet for reklamering med rabatmærker
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Scandlines Danmark A/S for i sit blad at indrykke en rabatkupon, som kunderne skulle klippe ud og forevise ved køb for at opnå en rabat. Forbrugerombudsmanden gik ind i sagen efter at have modtaget en klage over bladets rabatkuponer.
Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Scandlines havde overtrådt markedsføringslovens § 10, der forbyder erhvervsdrivende at give rabat ved brug af mærker, kuponer eller lignende forud for køb af en vare.
Baggrund
Sagen mod Scandlines har afventet resultatet af en Højesteretsdom om en lignende problemstilling, hvor et advokatfirma indrykkede annoncer med rabatkuponer i flere aviser med tilbud om hjælp til boligrådgivning.
Dommen, der blev afsagt 15. oktober 2007, fastslår, at reklamering med rabatmærker er strid med markedsføringslovens § 10, stk. 1.
Møbelproducenter anmeldt til politiet for vildledende prissammenligninger
Forbrugerombudsmanden har meldt møbelproducenterne Furn Partner og Hurup Møbelfabrik til politiet for at annoncere med besparelser i forhold til såkaldte ”normale møbelhandler-priser”.
Virksomhederne kunne efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke dokumentere, at møblerne havde været solgt til de oplyste normalpriser.
Baggrund
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at når en erhvervsdrivende sammenligner sine priser med andre erhvervsdrivendes priser, skal det kunne dokumenteres, at identiske varer rent faktisk sælges til disse priser på den del af markedet, som det er rimeligt at sammenligne sig med.
Det er markedsføringslovens § 3, der regulerer vildledende markedsføring. Ifølge denne bestemmelse skal en erhvervsdrivendes annoncer, pjecer, reklamer og øvrigt markedsføringsmateriale være korrekt. Der må derfor ikke være vildledende oplysninger eller mangle information, som har betydning for forbrugerens vurdering af tilbuddet.
25.000 kr. for ikke at oplyse forbrugerne om deres fortrydelsesret
En detailvirksomhed med salg fra egen hjemmeside har fået en bøde for ikke at give korrekte oplysninger om fortrydelsesretten.
Sagen er en direkte udløber af Forbrugerombudsmandens e-handelskampagne i foråret 2007, hvor over 280 hjemmesider blev undersøgt for deres oplysninger om fortrydelsesret.
Forbrugerombudsmanden konstaterede i forbindelse med sin undersøgelse, at den pågældende butik på sin hjemmeside oplyste, at der ikke var fortrydelsesret for varer, der blev bestilt specielt hjem til kunderne.
Dette er imidlertid ikke i overensstemmelse med reglerne. Der er således også fortrydelsesret for varer som bestilles specielt hjem til kunderne og internetbutikker er ifølge forbrugeraftalelovens § 11, stk. 1, nr. 5, forpligtet til at oplyse om, at der er fortrydelsesret.
Fakta om e-handelskampagnen
Internetbutikken blev sammen med 9 andre internetbutikker politianmeldt af Forbrugerombudsmanden sidste år. Det skete i forbindelse med en kampagne, der havde til formål at skabe opmærksomhed om, at internetbutikker har pligt til at give og oplyse om fortrydelsesret.
Servicevirksomhed betaler spam-bøde på 20.000 kr.
Virksomheden Partnerservice Hver gang ApS accepterede i marts måned en bøde på 20.000 kr. for at have udsendt uanmodede henvendelser til andre virksomheder.
Virksomheden havde udsendt ca. 750 e-mails til både eksisterende og potentielle kunder, hvor de tilbød deres ydelser, men virksomheden kunne ikke bevise, at ca. 375 af de potentielle kunder forinden havde givet samtykke til at modtage reklamemateriale på e-mails.
Baggrund
Det er i strid med markedsføringslovens § 6, stk. 1 at udsende e-mails med reklamemateriale både til erhvervsdrivende og forbrugere, og Forbrugerombudsmanden politianmeldte derfor virksomheden sidste år.
Merlin betaler bøde på 150.000 kr. for vildledende før/nu priser
Elektronikkæden betalte for nylig en bøde på 150.000 kr. for at have anvendt vildledende før/nu priser i deres tilbudskataloger ved årsskiftet 2004/2005.
Baggrund
Bøden er en udløber af en undersøgelse foretaget i 2. halvår 2004 af en række elektronikkæders tilbudskataloger. Her sammenholdt Forbrugerombudsmanden udsagn om førpriserne i tilbudskatalogerne, med de faktiske priser i butikkerne.
I 2005 anmeldte Forbrugerombudsmanden så en række elektronik-kæder, herunder Merlin A/S, til politiet for anvendelse af vildledende før/nu priser.
Andre sager
Undertøjsreklame gik over stregen
Undertøjsreklame fra JBS var kønsdiskriminerende ifølge Forbrugerombudsmanden. Han lagde helhedsindtrykket af reklamen til grund for sin afgørelse.
Reklamen bestod af fire billeder, der hver især viste en delvist afklædt kvinde, der snusede til et par herreunderbukser. Billedet skulle give det indtryk, at kvinden netop havde haft sex med en mand.
Det var Forbrugerombudsmandens holdning, at reklamen reducerer kvindekønnet til sexobjekter med henblik på udelukkende at sælge herreundertøj.
Forbrugerombudsmanden lagde også et forholdsvist stort antal klager til grund for sin afgørelse.
Hertil kommer reklamens fremstilling af de kvindedominerede professioner, der kan være til skade for de repræsenterede faggrupper.
I sin afgørelse fremhævede Forbrugerombudsmanden endeligt, at god markedsføringsskik er et dynamisk begreb.
Retningslinjerne om kønsdiskriminerende markedsføring slår dog fast, at reklamer, der virker nedsættende eller ringeagtende overfor kvinder eller mænd på grund af deres køn er uforenelig med markedsføringslovens regel om god skik.
Løftet pegefinger til Bilka for vildledende tilbud
Forbrugerombudsmanden har indskærpet over for Bilka, at annoncering og skiltning skal være i orden efter at et tilbud på børnetøj var blevet markedsført misvisende af dagligvarekæden.
Efter en klage tog Forbrugerombudsmanden kontakt til Bilka og henledte selskabets opmærksomhed på reglerne om vildledning i markedsføringsloven.
Detailkæden oplyste efterfølgende, at man fremover vil være ekstra opmærksom på, at såvel avistilbud som skiltning er entydig for kunderne.
Baggrund
Ifølge markedsføringslovens § 3, stk. 1, må erhvervsdrivende ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt disse er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet.
Byggemarked var – ikke altid – billigst trods prisgaranti
Som et led i sin prisgaranti reklamerede Bauhaus på sin hjemmeside med altid at have de laveste priser. Det kunne byggemarkedet imidlertid ikke dokumentere. Udsagnet er nu fjernet fra hjemmesiden efter at Forbrugerombudsmanden tog kontakt til selskabet.
Forbrugerombudsmanden har nu sluttet sagen med en indskærpelse til Bauhaus om, at hvis byggemarkedet i sin fremtidige markedsføring anvender udsagn som ”de billigste” eller tilsvarende udsagn om generel prisbillighed, må sådanne udsagn kun anvendes, såfremt den fornødne dokumentation er til stede.
Baggrund
Ifølge markedsføringslovens § 3, stk. 3, skal rigtigheden af angivelser om faktiske forhold kunne dokumenteres.
Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er der ikke i sig selv noget til hinder for anvendelse af en prisgaranti, forudsat denne er reel, og betingelser og begrænsninger i garantien klart er oplyst.
Coops NETtorvet.dk er ikke fjernsalg
En forbruger har normalt krav på 14 dages fortrydelsesret, når han eller hun handler på internettet. Når der blot er tale om en reservering af varer uden at kunden bliver økonomisk forpligtet ved at bruge mulighederne på hjemmesiden, er der dog ikke tale om fjernsalg. Det vurderer Forbrugerombudsmanden efter at have gennemgået NETtorvet.dk.
I forbindelse med vurderingen lagde Forbrugerombudsmanden bl.a. vægt på ordvalget på hjemmesiden, der ikke inviterede til at indgå en økonomisk forpligtelse.
Der blev med andre ord først tale om en bindende aftale om køb/salg, når forbrugeren betaler for de reserverede varer i den fysiske butik – og ved sådan en aftale har forbrugeren ikke et generelt lovmæssigt krav på at kunne fortryde et køb.
Fakta om fortrydelsesret
Dansk ret indeholder ikke generelle regler om fortrydelsesret ved aftaler, som forbrugere indgår med erhvervsdrivende.
Ved en fjernsalgsaftale, hvor parterne ikke mødes fysisk, f.eks. via internettet, er der derimod normalt fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven.
Forbrugerklub lovede let tjente penge til medlemmer
En indskærpelse har ramt et klub-koncept, der bl.a. garanterede stigende indtjening uden at medlemmerne skulle foretage sig noget. Forbrugerombudsmanden har meddelt skaberen af konceptet, at hans fremtidige markedsføring skal være i orden.
Ved indmeldelse skulle forbrugerne acceptere at modtage en reklame e-mail i døgnet. Herefter blev man opfordret til at tippe ens venner om konceptet - og man blev indirekte belønnet med en bonus, hvis dem, man havde tippet, købte noget af det, der blev reklameret for i den daglige e-mail.
Det viste sig, at man først fik udbetalt bonus, når man havde optjent 500 kr., hvilket ville kræve, at ens venner havde købt for minimum 50.000 kr. Herefter blev konceptet lavet om, således at man kunne tjene penge, hvis man var heldig at vinde lodtrækninger foretaget af klubben.
Skaberen af konceptet er siden trådt ud af selskabet.
Forbrugerombudsmanden foretog sig på denne baggrund ikke yderligere i sagen, men indskærpede over for den erhvervsdrivende, at denne for eftertiden i forbindelse med lignende koncepter skulle overholde markedsføringslovens bestemmelser.
Kunder har krav på bon ved køb
En børnetøjsbutik nægtede at udlevere boner til kunderne på et lagerudsalg. Men et køb på lagerudsalg stiller ikke automatisk en kunde dårligere end ved et almindeligt køb.
Forbrugerombudsmanden udtalte også i sagen, at man ikke generelt må afvise klager over 2.sorteringsvarer. Hvis der tages forbehold for konkret angivne fejl, kan man ved tydelig skiltning samt på boner gøre opmærksom på, at der for de angivne fejl ikke er reklamationsret. Er der andre fejl ved varen, gælder reklamationsretten på sædvanlig vis.
Den erhvervsdrivende har på denne baggrund over for Forbrugerombudsmanden oplyst, at man vil ændre praksis.
Indskærpelse til home for fejl i bolig-kampagne
Der var forkerte oplysninger om bl.a. førpris på enkelte boliger i ejendomsmæglerkædens salgskampagne tidligere på året. Selskabet, der tidligere havde fået en forhåndsgodkendelse af kampagnen, fik besked af Forbrugerombudsmanden på at gøre prisoplysningerne retvisende.
Forbrugerombudsmanden blev i januar opmærksom på, at flere ejendomme, der var blevet nedsat før kampagnestart, nu blev markedsført som omfattet af kampagnen.
Forbrugerombudsmanden indskærpede efterfølgende bl.a. forbuddet mod vildledning af forbrugerne over for ejendomsmæglerkæden.
Før kampagnen blev sat i gang, havde home indhentet en udtalelse om konceptets lovlighed hos Forbrugerombudsmanden – en såkaldt forhåndsbesked. Forbrugerombudsmanden understregede ved denne lejlighed, at det bl.a. var vigtigt, at der var tale om reelle førpriser.
Andet
SMS-lån skaber problemer i Norden
SMS-lån har skabt store forbrugerproblemer i flere af de nordiske lande. Emner som aggressiv markedsføring, høje gebyrer og uklare aftalevilkår blev derfor drøftet på de nordiske forbrugerombudsmænds halvårlige møde i marts måned.
De nordiske forbrugerombudsmænd er bekymret over udviklingen omkring SMS-lån, der bl.a. har gjort at mange forbrugere i de andre nordiske lande har problemer med at betale lånene tilbage. De nordiske forbrugerombudsmænd vil nu arbejde tættere sammen på området, blandet andet ved:
- Samarbejde om enkeltsager
- Vidensdeling og idéudveksling for at finde måder hvorpå, man kan reducere eller løse de problemer forbrugerne oplever.
- Afdække behovet for eventuelle lovændringer, herunder komme med anbefalinger til landenes besluttende myndigheder.
I Danmark har bevågenheden omkring SMS-lån foreløbigt resulteret i, at Forbrugerombudsmanden i påskeugen anmeldte en svensk udbyder af SMS-lån til politiet for at give forkerte oplysninger om de Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP).
Forbrugerombudsmanden vil nu forhandle retningslinjer for adresseløse forsendelser
Forbrugerne skal have mulighed for effektivt at sige ”nej tak til reklamer”. Sammen med partnerne i branchen vil Forbrugerombudsmanden ad frivillighedens vej søge at få retningslinjer på området.
Forbrugerombudsmanden har tidligere udtalt, at forbrugerne bør have en lovsikret ret til at frabede sig reklamer, men er nu villig til at prøve at få en frivillig aftale i stand.
Post Danmark har givet en positiv tilkendegivelse om, at selskabet i forhold til sine kunder hurtigt vil finde en løsning, så et nej tak respekteres.
Indholdet i Post Danmarks omslag MED RUNDT, der har påtrykt navn og/eller adresse, skal fremover uddeles under hensyntagen til forbuddet mod direkte reklamehenvendelser til bl.a. personer, der er registreret i CPR-registret (Robinsonlisten).
Baggrund
En husstand kan tilmelde sig Post Danmarks ordning ”Ingen reklamer – tak” på posthuset. Som ordningen fungerer i dag, er det Post Danmarks kunde (afsenderen af forsendelsen), der bestemmer, om denne vil respektere et nej tak.