Forslag til ny prisoplysningsbekendtgørelse
Markedsføringsloven trådte i kraft den 1. juli 2006, og de tilhørende prisbekendtgørelser for andre kreditgivere end pengeinstitutter skal derfor revideres og skrives delvis sammen til en ny bekendtgørelse. Hensigten er, at bekendtgørelsen i videst muligt omfang skal samstemmes med Økonomi- og Erhvervsministeriets regler for pengeinstitutter på området, ligesom reglerne om prisoplysninger vil blive ens uanset om kredittilbuddet markedsføres i et forretningslokale eller via internettet. Der har i forbindelse med udarbejdelse af udkast til ny bekendtgørelse været afholdt dialogmøder med Finanstilsynet og relevante brancheorganisationer samt Forbrugerrådet.
Et udkast til ny bekendtgørelse om information til forbrugere om priser på låne- og kredittilbud og valutakurser blev sendt i høring den 29. juni 2006 med svarfrist den 14. august 2006. Forbrugerstyrelsen har gennemgået de indkomne høringssvar og vil vurdere, hvilke eventuelle tilpasninger de giver anledning til. Hvor det er relevant vil der blive taget kontakt til relevante høringsparter for at drøfte bekendtgørelsens endelige udformning. Bekendtgørelsen forventes udstedt i løbet af efteråret med en passende frist for ikrafttræden.
ÅOP-kampagne
I 2005 undersøgte Forbrugerstyrelsen i forskellige sammenhænge danskernes forhold til forbrugslån, herunder danskernes kendskab til begrebet ÅOP (årlige omkostninger i procent). Resultaterne var nedslående. Selvom ÅOP er begrebet, der sætter forbrugeren i stand til at vurdere et lån og sammenligne flere forskellige lånetilbud, kendte omkring 70 % af danskerne ikke ÅOP på deres lån. Det vil sige, at forbrugeren ikke kendte prisen på deres lån, uanset om de lånte penge i banken eller hos andre kreditgivere.
ÅOP er kiloprisen på penge, og derfor er det vigtigt, at forbrugere kender begrebet og ved, hvad de kan bruge det til. I samarbejde med Finanstilsynet,Finansrådet, Finans & Leasing, Dansk Kredit Råd, Forbrugerrådet, Dansk Handel & Service, Realkreditrådet og Oliebranchens Fællesrepræsentation vil Forbrugerstyrelsen lancere en ÅOP-kampagne, der skal øge kendskabet til begrebet ÅOP. Formålet med kampagnen er således at øgeforbrugernes kendskab til og brug af begrebet ÅOP. Kampagnen skal sættes fokus på de samlede omkostninger ved at låne penge.
Forbrugerne skal blive opmærksomme på, at det koster penge at låne penge. Parterne arbejder pt. på at fastlægge de endelige rammer for og indholdet af kampagnen, der forventes at kunne lanceres medio november 2006. Kampagnen vil blive finansieret af de deltagende parter.
Høring om ændring af markedsføringsloven
Forbrugerstyrelsen har den 30. juni 2006 sendt udkast til lov om ændring af markedsføringsloven i høring. Lovforslaget har til formål at implementere direktivet om urimelig handelspraksis. Direktivet om urimelig handelspraksis regulerer kun markedsføring over for forbrugerne men ikke markedsføring mellem erhvervsdrivende. Direktivet omfatter endvidere kun handelspraksis, der kan skade forbrugernes økonomiske interesser, men derimod ikke spørgsmål om smag og anstændighed, f.eks. kønsdiskriminerende reklame.
De generelle regler for, hvordan erhvervsdrivende skal agere på markedet, er fastsat i markedsføringsloven, hvis grundlæggende principper er kravet om, at erhvervsdrivende skal følge god skik, og at brug af vildledning, urigtige og urimeligt mangelfulde angivelser er forbudt. Gennemførelsen af direktivet skal derfor primært ske ved, at markedsføringslovens regler herom tilpasses direktivet.
Lovforslaget består af følgende ændringer af markedsføringsloven:
- En præcisering af generalklausulen om god skik i forhold til markedsføring, som berører
forbrugernes økonomiske adfærd.
- En nyaffattelse af bestemmelsen i markedsføringslovens § 3 om vildledende angivelser
og udeladelser samt om aggressiv og utilbørlig markedsføring rettet mod forbrugerne og
andre erhvervsdrivende. Bestemmelsen skal som hidtil være strafbelagt.
- Indførelse af en ny bestemmelse som fastsætter en række oplysningskrav i forbindelse
med fremsættelse af en købsopfordring. Det vil sige markedsføring som indeholder en
opfordring til køb rettet mod forbrugerne. Også denne bestemmelse foreslås strafbelagt.
- § 5 om sammenlignede reklame til passes direktivet, således at bestemmelsen om særtilbud
i § 5, stk. 3, ophæves.
Høringsfristen udløb den 9. august 2006. Høringssvarene er ved at blive bearbejdet med henblik på at fremsætte lovforslaget i Folketingets åbningsuge.
Forbrugerombudsmanden har gjort opmærksom på, at der er behov for at præcisere Forbrugerombudsmandens adgang til at foretage kontrolundersøgelser efter forordningen om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse fra 2004,(håndhævelsesforordningen).
Selvom forordningen allerede i dag giver Forbrugerombudsmanden adgang til at foretage kontrolundersøgelser, bør betingelserne for at foretage kontrolundersøgelser af retssikkerhedsmæssige præciseres i en bestemmelse, der indsættes i markedsføringsloven.
Lovforslaget vil derfor også indeholde en bestemmelse om kontrolundersøgelser. Denne bestemmelse vil blive sendt i en kort høring.
Høring om ændring af lov om ForbrugerForum
Forbrugerstyrelsen sendte den 7. august 2006 udkast til forslag til lov om ændring af lov om ForbrugerForum i høring.
Test af varer og tjenesteydelser samt offentliggørelse af testresultater er vigtige led i Forbrugerstyrelsens forpligtelse til at tilvejebringe forbrugerinformation.
Med forslaget til lov om ændring af lov om ForbrugerForum tilvejebringes der en udtrykkelig lovhjemmel til, at Forbrugerstyrelsen gennemfører og offentliggør sammenlignende test af varer og tjenesteydelser ved at indsætte en bestemmelse herom i lov om ForbrugerForum. Herved tydeliggøres det, at lovgivningen afspejler Forbrugerstyrelsens opgaver.
Af hensyn til validiteten og troværdigheden af resultaterne af test af varer og tjenesteydelser er det vigtigt at tilnærme testsituationen mest muligt til den købssituation, som forbrugerne oplever. Alternativt risikeres det, at Forbrugerstyrelsen indhenter en række data om forholdene vedrørende en ydelse eller et marked, som ikke er udtryk for de reelle forhold på det pågældende marked, og som kan være direkte misvisende. Derfor kan det ved test af tjenesteydelser i nogle tilfælde være nødvendigt at anvende anonym informationsindsamling, hvor testpersoner indhenter oplysninger osv. om en ydelse ved at give sig ud for at være almindelige forbrugere.
Selvom anonym informationsindsamling lovligt kan anvendes i dag, er det dog ønskeligt at fastslå i lovgivningen, at dette også er en acceptabel fremgangsmåde ved gennemførelse af test. Af lovforslaget fremgår det derfor, at Forbrugerstyrelsen kan benytte anonym informationsindsamling ved sin testvirksomhed.
Høringsfristen udløb den 18. august 2006. Høringssvarene er ved at blive bearbejdet med henblik på at fremsætte lovforslaget i Folketingets åbningsuge.
Arbejdsgruppe anbefaler stop for videreudvikling af model til måling af forbrugertilfredshed i Norden
Nordisk Ministerråd har finansieret udviklingen af en model til måling af forbrugertilfredshed i Norden. Dette blev gennemført som pilotprojekt i 2005. Det videre arbejde i forlængelse af pilotprojektet er ligesom tidligere finansieret af Nordisk Ministerråd. Siden projektet blev på begyndt i starten af 2006 er der opstået en ny situation, der har medført at gennemførelsen af projektet er blevet revurderet:
- Feedback fra tilbudsgiverne1 påpeger, at midlerne til surveydelen af projektet ikke er tilstrækkelige, således at undersøgelserne kun kan foregå i en meget beskåret form.
- Den model som IPSOS2 har udviklet for EU-kommissionen er et fuldt ud brugbart alternativt til den nordiske model. Denne model er endvidere baseret på et langt større datamateriale end en fremtidig eventuel nordisk model. De resultater, som den europæiske model kan tilvejebringe, er (i effekt) næsten identiske med dem som den nordiske model tilstræber. Endvidere er det blevet klart, at modellen i fremtiden også kan blive brugt på andre markeder end de forsyningspligtmarkeder, som den nordiske model indtil videre har været alene om at belyse.
På denne baggrund blev der den 16. juni 2006 afholdt et møde i den nordiske projektgruppe, som blev enige om følgende:
- at selve udviklingen af en model lukkes ned samtidig med, at der søges indflydelse på den Europæiske model
- at der afsættes midler til, at projektgruppen fortsat kan holde opsamlingsmøder, hvor muligheden for at få indflydelse på EU-modellen drøftes.
- at der af de ubrugte midler ind til videre reserveres et yderligere beløb. Dette åbner mulighed for, at der senere vil være mulighed for at ansøge om midler til at få udarbejdet egne nordiske analyser af EU’s data eller i forlængelse af disse.
Der er endnu ikke truffet beslutning fra Nordisk Ministerråds side, om projektets endelige fremtid, og det vides ikke, hvornår beslutningen træffes.
Rapport om ”De nye forbrugerkøbsregler i praksis” og ”Tillægsforsikringer”
Nordisk Ministerråd har for nylig udgivet to rapporter, der beskriver forbrugernes retsstilling i de nordiske lande efter implementeringen af de nye køberetlige regler, samt markedet for tillægsforsikringer i Norden.
Rapporten ”De nye forbrugerkøbsregler i praksis”, indeholder en redegørelse for, hvorledes de direktivbaserede regler - formodningsreglen, den forlængede reklamationsfrist, og forbrugerens ret til at vælge mellem afhjælpning og ombytning (uforholdsmæssighedsvurderingen) - er implementeret i de nordiske retsystemer. Det fremgår, at reglerne er implementeret tilnærmelsesvist ens – bortset fra reklamationsfristen, hvor Danmark og Island har den korteste reklamationsfrist. Derimod viser rapporten, at især formodningsreglen bruges meget forskelligt i de nordiske lande, og at kravene til forbrugernes bevisbyrde også er meget forskellige. Fx stilles der i dansk praksis strenge krav til bevisets styrke, mens de erhvervsdrivende efter norsk praksis i hele 5 års perioden
må sandsynliggøre, at fejlen ikke har været til stede på leveringstidspunktet. Rapporten indeholder også en redegørelse for praksis vedrørende opkrævning af undersøgelsesgebyrer.
I rapporten ”Tillægsforsikringer i Norden” analyseres markedet for tillægsforsikringer i Norden. Der peges i rapporten på, at tillægsforsikringer ofte giver forbrugeren få reelle fordele set i lyset af den beskyttelse, forbrugeren allerede nyder efter købelovgivningen, garanti og indboforsikring. Omvendt findes der også tillægsforsikringer, der giver reelle fordele, f.eks. fordi de dækker, hvis der opstår fejl ved produktet på et tidspunkt, hvor forbrugeren ikke efter købeloven har noget krav mod sælgeren. Hvad angår forbrugernes beskyttelse ved køb af tillægsforsikringer fremgår det af rapporten, at forbrugerne allerede i dag nyder en ikke ubetydelig retlig beskyttelse ved køb af tillægsforsikringer, men rapportens forfattere rejser samtidig spørgsmålet, om reglerne i praksis er tilstrækkelige til at sikre forbrugeren, og forfatterne kommer med mulige løsningsforslag til forbedring af den nuværende beskyttelse.
Nordisk Ministerråd og Forbrugerstyrelsen har inviteret repræsentanter fra myndighederne, forbruger- og erhvervsorganisationer, ombudsmandsinstitutioner m.fl. til at deltage i et seminar om købeloven og tillægsforsikringer d. 5. september 2006.
På seminaret vil to nye rapporter fra Nordisk Ministerråd blive præsenteret, og emnerne vil blive belyst gennem indlæg fra erhvervs- og forbrugerorganisationer, ligesom der vil være lejlighed til at kommentere de to rapporters konklusioner.
Samarbejdsaftale med Forbrugerrådet om gennemførelse af produkttest er på vej
Forbrugerstyrelsen afviklede sine testlaboratorier i begyndelsen af 2005 og omlagde samtidig sin testpolitik fra test af produkter til i højere grad at teste tjenesteydelser, som forbrugerne nu i større udstrækning efterspørger. Dette har betydet, at Forbrugerstyrelsen vil nedtone indsatsen inden for produkttest og fremover årligt stille ca. 3-5 produkttest til rådighed for forbrugerne.
Forbrugerstyrelsen besluttede derfor at lægge opgaven med at tilrettelægge, indkøbe og koordinere produkttest ud til en ekstern leverandør. Forbrugerstyrelsen vil koncentrere sine ressourcer om at bestille relevante produkttest hos leverandøren og efterfølgende informere om testresultaterne.
Opgaven har i foråret 2006 været i offentligt EU-udbud. Forbrugerrådet og Teknologisk Institut anmodede om at få sendt udbudsmaterialet; men ved fristens udløb afgav alene Forbrugerrådet tilbud. Forbrugerrådets tilbud indeholder en god løsningsbeskrivelse og er i øvrigt egnet til at opfylde Forbrugerstyrelsens behov. Forbrugerstyrelsen har derfor tilkendegivet over for Forbrugerrådet, at vi vil indgå aftale med Forbrugerrådet. Samarbejdet forventes at træde i kraft i begyndelsen af september 2006.
Borgernes Forbrugerpanel
Brugerne på forbrug.dk har siden juli kunnet melde sig til det digitale forbrugerpanel. Panelet er et initiativ i styrelsens arbejde med brugerdreven innovation og en ny kanal til styrelsens kommunikation med danske forbrugere. 350 har i løbet af den første måned tilmeldt sig forbrugerpanelet.
Med oprettelse af ”Borgernes forbrugerpanel” eller blot forbrugerpanelet ønsker Forbrugerstyrelsen at:
- Få borgernes input til aktuelle forbrugerforhold
- Sikre en nem og bred adgang til forbrugerne
- Få mulighed for at stille spørgsmål til specifikke målgrupper
Borgerne skal via panelet bedømme nye initiativer fra FS eller medvirke til at prioritere kommende initiativer for den offentlige forbrugermyndighed. På sigt vil det også være muligt at understøtte online debat og/eller weblogs, hvor paneldeltagere kan diskutere og selv sætte ord på deres problemer.
Borgernes forbrugerpanel har nu udfordringen:
”Fortæl om et forbrugerproblem du eller din familie har oplevet, og som I ikke selv kunne løse. Hvilken hjælp ville du/I gerne have haft i den forbindelse?
Hvornår har du eller din familie sidst oplevet god kundeservice? Fortæl din historie.” Tilmelding til forbrugerpanelet kan ske på http://www.forbrug.dk/fs/.
Børn- og unge debatpanel
På www.ungidebat.dk kan elever fra 9. klassetrin nu chatte online med hinanden i de unges debatpanel.
Debatpanelet er et samarbejde mellem Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender, CVU Jelling og et netværk af samfundsfagslærere og 9. klasser fra 8-10 forskellige skoler i Danmark. Tiltaget skal forsøge at indfange den viden om de unges erfaringer, behov og problemer i relation til et tema.
Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender igangsatte i 2006 projektet. Det skal få viden fra de unge, som kan kvalificere ministeriets informationsindsats og politikudvikling på ungeområdet, herunder arbejdet med brugerdreven innovation. Samtidig skal det give de unge en ”stemme”, hvor de får mulighed for at diskutere og finde løsninger på de problemer, de møder i familien, i deres egen hverdag og som nye forbrugere. De unge har mulighed for at komme i dialog
med hinanden, med familie- og forbrugeministeren og med Ministeriet gennem projektets aktiviteter.
De unges debatpanel kan også bruges som en stående fokusgruppe til afprøvning af nye informationsinitiativer overfor unge.
Debatten, som allerede er godt i gang, kan følges på www.ungidebat.dk. Det første emne for debatten er ”knæk reklamen” og om kort tid starter det næste emne, som er unge og købeloven.
Ren Besked siden sidst
Forbrugerstyrelsen har i august udgivet en Ren Besked om flytning.
Mange forbrugere er ude for, at flytteregningen pludselig er meget større end, hvad de havde aftalt med flyttefirmaet, eller at de pludselig hænger på en elregning, fordi de ikke har afmeldt deres el hos elselskabet. Derudover flytter mange unge i denne periode hjemmefra for at begynde at studere.
Forbrugerstyrelsen forventer derudover at udsende tre Ren Besked på nettet inden julen 2006. De vil blive publiceret på www.forbrug.dk i løbet af september, november og december måned.
Emnerne er:
Internetauktioner
Begravelse
Autoreparationer
Ny kommunikationschef
Bettina Knudsen er tiltrådt som ny kommunikationschef i Forbrugerstyrelsen d. 14. august 2006. Her får hun bl.a. ansvaret for Forbrugerstyrelsens strategiske kommunikation og videreudvikling af styrelsens web-aktiviterer.
Hun kommer fra en stilling som kommunikations- og marketingschef i Baltic Property Trust, hvor hun har haft ansvaret for al intern og ekstern kommunikation. Derudover har hun tidligere arbejdet i BankInvest.
Bettina Knudsen er uddannet cand. comm fra Roskilde Universitetscenter og er 31 år
Noter
1 De udbydere (konsulentvirksomheder og forskningsinstitutioner) der er blevet kontaktet i forbindelse med, at projektet var i udbud. Udbuddet blev senere trukket tilbage.
2 Belgisk konsulentvirksomhed.